tag:blogger.com,1999:blog-91016892146446432092024-03-14T18:44:26.616+01:00Viden om børnJørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.comBlogger61125tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-66562452934075439582012-09-15T21:29:00.000+02:002012-09-17T09:28:19.559+02:00I'll be back........<div style="text-align: justify;">
Pludselig blev der pause i mit skriveri. Der er gået lige knap 2 måneder siden sidste indlæg. Det er næsten ufatteligt (for mig), men der er selvfølgelig grunde. Først var der ferie.Så kom arbejdet. Så blev jeg syg. Så blev jeg opereret. Ikke i forbindelse med sygdommen, men af helt andre årsager.</div>
<div style="text-align: justify;">
Det vil føre for vidt at gå i dybden. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men livet har som sædvanligt været interessant og oplevelsesrigt. Jeg har nu prøvet, hvordan det er at sætte sig i en blød stol foran en psykolog, der på det dygtigste forholder sig interesseret til et hvilket som helst udsagn, jeg måtte komme med. God til at lægge hovedet lidt skråt lyttende på siden, alt imens han med passende grimasser akkompagneret af udtryksfulde lyde, der udstråler accept og anerkendelse, opmuntrer mig til at fortsætte min interessante strøm af ord. På bordet ved siden af står en papkasse med kleenex. Den første serviet stritter imødekommende frem og lokker med løfter om uendelige mængder af klude til aftørring af saltvand fra et vandfald af tårer, der afslører smerten i livet.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjPduSaGelpS_nK_MrpuakLYF2cRD_Qy5FYnvZogLbmDBan6VHj7toRLZogChUVwFaFBtWPZUfEgXCdjvy_T42pHyQJ90FePjSTVUb8Fj1Kgxlo1LhCFWPFhG8WBIEEpsgZBurlQkfnbA/s1600/anders+and+hos+psykolog.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhjPduSaGelpS_nK_MrpuakLYF2cRD_Qy5FYnvZogLbmDBan6VHj7toRLZogChUVwFaFBtWPZUfEgXCdjvy_T42pHyQJ90FePjSTVUb8Fj1Kgxlo1LhCFWPFhG8WBIEEpsgZBurlQkfnbA/s1600/anders+and+hos+psykolog.jpg" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har lært meget af at sidde der og tale om mig selv. Det er på nogen måder rart at møde anerkendelse og forståelse af de følelser, man render rundt med. Det er også rigtig interessant at få hold på nogle væsentlige begivenheder i tilværelsen. Nogle af dem har jeg beskrevet her på min blog. Det er interessant at finde et mønster, der tegner en linje fra de ting, jeg har oplevet i mit liv og frem til de reaktioner, følelser og funktionsmønstre, jeg har i dag.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det er dejligt at finde frem til den følelsesmæssige logik. Noget af det interessante er, at nok betyder de tidlige oplevelser i barndommen meget for de senere følelser og mestringsstrategier, men voksenlivets begivenheder kan have lige så afgørende betydning for, hvad man foretager sig, hvordan man reagerer og hvordan man møder verden. Skuffelser i voksenlivet kan i høj grad være med til at gøre forventningerne til tilværelsen anderledes, og navnlig kan tilliden til og trygheden ved andre mennesker få sig et gevaldigt knæk.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Som personlig oplevelse er det som sagt en vældig berigende erfaring at komme til psykolog. Jeg er en del i tvivl om, hvorvidt det er pengene værd. Guderne skal vide, at det er en dyr fornøjelse. Godt, jeg ikke selv har betalt. Jeg er indtil videre også en del i tvivl om, hvorvidt det nytter noget. Altså om mit liv bliver rigere, lykkeligere, mindre smertefuldt. Om jeg bliver bedre til at beherske modgang i min hverdag. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7fM97z0PoSrVPpzOCw-xqUChBvC2GfcpFnelotaU-XeagNorrQHTqiq6okLHttUk0zLlt-jdxQnxCkOr8aw8iAoLqRls5mEkAXTK2BZUn-I5WXXRIclJ7f60E-4OLbA5nDzAzP_Czk2c/s1600/3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="208" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg7fM97z0PoSrVPpzOCw-xqUChBvC2GfcpFnelotaU-XeagNorrQHTqiq6okLHttUk0zLlt-jdxQnxCkOr8aw8iAoLqRls5mEkAXTK2BZUn-I5WXXRIclJ7f60E-4OLbA5nDzAzP_Czk2c/s640/3.jpg" width="640" /></a></div>
Jeg vil ikke sidde her og hælde vand ud af ørerne. Men jeg får sikkert mulighed for at fortælle historier og kommentere dele af mine oplevelser i kommende indlæg her på bloggen. Jeg har lige set, at jeg har ca 60 kladder og ideer liggende, så uden at love noget vil jeg dog antyde, at der foreligger en mulighed for at der vil komme flere nye indlæg i fremtiden. Men jeg vil nu i øvrigt ikke lade bloggen skifte navn fra "Viden om Børn" til "Viden om Jørn" - bare rolig.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I næste uge skal jeg igen tale med psykologen. Det er lidt svært at vænne sig til, at det er noget, der sker for min skyld. Jeg er så vant til at skulle præstere og gøre det godt til møder og samtaler, at det forekommer svært at undlade forberedelse og snakke med den der lille klump af præstationsangst, der sidder og klemmer sig frem ned i maven med sit lille grimme, troskyldige fjæs.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har ikke haft brug for servietterne endnu. Jeg håber ikke, det er en fejl. Jeg håber, det er OK at være den jeg er. At det er OK at gøre de ting, jeg gør. At det er OK at føle de ting, jeg gør. At jeg er OK.</div>
<div style="text-align: justify;">
<span id="goog_1354165717"></span><span id="goog_1354165718"></span><br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Indtil videre er jeg glad for, at jeg er blevet stoppet i at acceptere, at man bare skal tro at grænseoverskridelser og lignende "er en del af gamet". Som pædagog kan man komme ud for at blive tildelt slag og spark foruden ekstreme verbale grovheder og trusler. Når det bliver en del af hverdagen kan man blive forledt til at forholde sig mere og mere accepterende til adfærden samtidig med, at der kommer små skår og krakeleringer i glasuren. Når man så samtidig bliver en del af en kultur, hvor det antages at konflikter opstår fordi den voksne, der har ansvaret, ikke har været dygtig nok til at læse og forstå situationen og barnet, ja så må det jo ende galt. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Man risikerer et normskred, hvor den ualmindelige adfærd bliver almindelig. Hvor den normalt ikke-accepterede og ikke-acceptable adfærd bliver accepteret og acceptabel. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men nej. Det er fandme ikke i orden at blive slået. Det er fandme ikke i orden at blive snakket grimt til. Det er fandme ikke i orden at blive truet. Hverken som barn eller voksen. Hverken af barn eller voksen.<br />
<br /></div>
Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-70084531558236686582012-07-25T00:27:00.000+02:002012-07-25T00:27:05.915+02:00Profetens problematiske hjemmebane<div style="text-align: justify;">
En profet bliver ikke vel modtaget i sit eget land. Det fremgår af Johannesevangeliet. Men også af Ibsens Peer Gynt :</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
.........Profeten er kommen! <br />
Profeten, herren, den alting vidende,<br />
til os, til os er han kommen<br />
over sandhavet ridende!<br />
Profeten, herren, den aldrig fejlende,<br />
til os, til os er han kommen<br />
gennem sandhavet sejlende!<br />
Rør fløjten og trommen;<br />
profeten, profeten er kommen!........</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
.......Jeg har læst på tryk-og satsen er sand-<br />
"ingen blir profet i eget land".-......</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det kan man så tænke lidt over. Jeg tænker. Jeg har tænkt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEha_-THi8eeDi2jgyeoG_Jt_3SahOgtSpG7XCuDGgJgLzqIb-fzoPLGk-yP5LEvUvjX-pqS15fHLr3gHSyal0gNK6XO4wSElZQytX_sWdImm4vHUiwFlzvW2lr9oeytw38R6VFNL2z9ZqM/s1600/profet.gif" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEha_-THi8eeDi2jgyeoG_Jt_3SahOgtSpG7XCuDGgJgLzqIb-fzoPLGk-yP5LEvUvjX-pqS15fHLr3gHSyal0gNK6XO4wSElZQytX_sWdImm4vHUiwFlzvW2lr9oeytw38R6VFNL2z9ZqM/s1600/profet.gif" /></a>Hvis man skal se op til andre mennesker og tro, de har noget særligt at give fra sig, at de besidder en særlig viden, erfaring eller klogskab, er det bedst ikke at kende dem. I hvert fald ikke alt for godt. Hvis vi kender for meget til de menneskelige svagheder eller den daglige praksis hos profeten eller foredragsholderen eller kollegaen, er der en tendens til at vi lytter til og forholder os til personens ord med et vist filter. Filteret er farvet, så det kan være svært at høre det gode og kloge i ordene, der forlader personens mund. Det er i virkeligheden dybt tragisk, hvis det er sandt. Så kan man jo blive nødt til at gå over åen efter vand. Og det bliver svært at udvikle sig i et fællesskab, fordi man bliver mere optaget af at vurdere samarbejdspartnerens overensstemmelse mellem teori og hans moralske og etiske habitus sat op imod den faktiske praksis, som jeg tror, den er.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Forholdet mellem forældre og børn kan til tider minde om et venne- eller venindeforhold. Mine fordomme siger mig, at der især blandt mødre og døtre til tider opstår et sådant intimt forhold, hvor mor fortæller alt. Svagheder. Følelser. Fejltrin. Oplevelser af enhver art. Om kærlighed - især hvis mor er blevet alene og er på jagt efter den nye eneste ene.....</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Sådan en relation kan have sine styrker. Men også svagheder. jeg tror der er mange børn, der har svært ved at bruge deres egne forældre som fortrolige og rådgivere - netop fordi de har været for tætte. De går hellere til andre voksne, som de ikke har den samme relation til. Nogle har med undren lyttet til, hvilken fantastisk mor eller far de har. I hvert fald i følge andre børn/unge. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men nu håber jeg ikke, jeg kommer for tæt på og udstiller mine svagheder og mangler for meget. Så risikerer jeg bare, at der ikke bliver lyttet til, hvad jeg mener. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-74408247724138951342012-07-24T21:39:00.000+02:002012-07-24T21:44:39.863+02:00Du er for sindsyg!<div style="text-align: justify;">
Super super super super super super super.</div>
<div style="text-align: justify;">
Supe<b><span style="font-weight: normal;">rfedt. Supercool. Supersejt. Superdejligt.</span></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><span style="font-weight: normal;">Supermand. SuperMario. Superbrugsen. Superbenzin.</span></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><span style="font-weight: normal;">Der er supermange ord med super.</span></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><span style="font-weight: normal;">Og for tiden er "super" et af disse in-udtryk, som bliver brugt hele tiden. Måske er det kun der, hvor jeg opholder mig. Jeg hører, det bliver brugt som en hurtig rosende kommentar. </span></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><span style="font-weight: normal;">Jeg har skrevet en tekst. Super. </span></b></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har købt ind til i morgen. Super.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguyH28yy7nZtqFhkotPrtuAI9ZrImYIst9_g3HEZ3lm8-h3d5I81CBQ6K5kf3VEs5AhXNgfo1ujXLQ00Lm0C6EjAbHN25bszaWogprZZyRf0w8ONlJjZbdKM_sp8N3A20q6k2NQz2nXHo/s1600/Super-Goofy.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEguyH28yy7nZtqFhkotPrtuAI9ZrImYIst9_g3HEZ3lm8-h3d5I81CBQ6K5kf3VEs5AhXNgfo1ujXLQ00Lm0C6EjAbHN25bszaWogprZZyRf0w8ONlJjZbdKM_sp8N3A20q6k2NQz2nXHo/s320/Super-Goofy.jpg" width="280" /></a>Og som ros til børn hedder det ind i mellem : Det er bare super. Her må "bare" vist betyde "udelukkende" eller aldeles.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Ordet super bliver på to måder brugt som forstærkning.</div>
<div style="text-align: justify;">
1. Som indlæringspsykologisk begreb. Her bruges ordet som belønning eller forstærker i forbindelse med stimulus i håb om at forbedre responsen i den retning man ønsker.</div>
<div style="text-align: justify;">
2. Som sproglig forstærkning.Det kan bruges både alene og som præfiks. Det kommer af latin og betyder egentlig <i>over</i>, så noget supergodt er mere end godt eller overgodt. Ligesom superfedt og overfedt. På græsk hedder det hyper. Det bruges på samme måde, men der er vist forskel på at være superaktiv og hyperaktiv? Overaktiv er vist noget helt tredje.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Vores sprog er fuldt af udtryk, som angiver hvilken klasse vi kommer fra, selvom klassekampen er aflyst. Samtidig er der mange udtryk, som man kan kalde generationssprog. Det er vist superklogt at undgå at være alt for ung med de unge ved at bruge de unges udtryk. Jeg går i hvert fald ikke og synes noget er <i>nice.</i> Det lyder <i>megaklamt</i> i mine ører. Det er bedre at finde et <i>herrelækkert</i> udtryk, som ikke er alt for <i>skide fucking nederen</i>. Sidste ord har en særlig utilsigtet komisk effekt på fynsk, hvor det udtales "negeren". I min generation er noget <i>rigtig, rigtig </i>godt eller <i>virkelig</i> godt. Måske er det <i>enormt</i> godt eller <i>smaddergodt</i>, hvis det altså ikke lige er <i>møgirriterende. </i>Det lyder bare<i> så</i> gammeldags. Det er bare <i>totalt</i> <i>outdated</i>. Den slags udtryk er det ikke <i>fedt</i> at bruge. De er bare <i>totalt yt. </i></div>
<div style="text-align: justify;">
Men jeg kan blive <i>stjerne</i>tosset, når jeg hører udtryk som, <i>du er for sindssyg. </i>Det er ikke <i>topdollar. </i></div>
<div style="text-align: justify;">
Problemet med at bruge det samme udtryk igen og igen er, at det efterhånden mister værdi. Eller måske kommer til at betyde det modsatte. Efterhånden er det vist blevet sådan, at når noget er <i>meget godt, </i>er det ikke noget særligt</div>
<div style="text-align: justify;">
Det er blevet meget moderne at bruge positive ord ironisk. Når nogen siger <i>flot </i>og
har et særligt let hånligt smil på, ja så ved vi godt at det var noget
lort, at vi spildte saltet eller vælter alle skakbrikkerne.<b> </b>Og så kan vi jo altid forstærke underkendelsen ved at spørge : <i>Er det noget du har gået til?</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I mange pædagogiske systemer anvender man ord og vendinger som forstærkninger. Særligt mange amerikanske systemer er fuldstændigt proppet med den slags. Det virker stadig en smule fremmed på os danskere, hvor den positivistiske og behavioristiske psykologi og pædagogik ikke er slået an i ren form, skønt den trives i bedste velgående som pædagogiske muligheder i en bredspektret vifte af pædagogiske praktikker.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzjKWekcMlVxZ7kMagwJ4GZyx66zh4TSmQ8KFszWTQG5EcjqIK9s_kNl8w1UbTmPdU9mpobsfXwQL8QvXGhMWYlBCounIWW3aMy-234b8Jp5STgFCjB-dHboepi3S4tXf-inLidA9qqNc/s1600/bubber.jpeg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="128" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzjKWekcMlVxZ7kMagwJ4GZyx66zh4TSmQ8KFszWTQG5EcjqIK9s_kNl8w1UbTmPdU9mpobsfXwQL8QvXGhMWYlBCounIWW3aMy-234b8Jp5STgFCjB-dHboepi3S4tXf-inLidA9qqNc/s200/bubber.jpeg" width="200" /></a>Men det er da super, at sproget hele tiden forandrer sig, så vi skal tænke over betydningen. Er det f.eks. ikke interessant at når nogen siger at noget er <i>lidt godt</i> kan det betyde, at det er pragtfuldt, ja helt fantastisk. Hvilket minder mig om en af Bubbers udsendelser i TV, hvor han er ude at undersøge Danmark. Den side af Danmark, som ikke ligger lige i mainstream. Hver gang Bubber fik svar på et af sine spørgsmål, kommenterede han det med et <i>FANTASTISK!</i> Men han er jo også københavner. Jyden ville nok have sagt at det var OK eller ikke så ringe endda!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det er en <i>mega</i>trøst for mig at vide, at den generation, der nu lytter med undren og en vis grad af foragt til mine sproglige udgydelser, med sikkerhed selv vil blive ramt af generationssprogets boomerang.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Indtil da: Hav det for vildt, for livet er bare for sindsygt! See you later alligator. Og så kan du lære det!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-87314543025530210362012-07-22T12:48:00.000+02:002012-07-22T13:17:12.712+02:00Strøgne øjne og nøgne løgne.<div style="text-align: justify;">
18. september 1970 fremførte Trille på DR TV Jesper Jensens sang <i>Øjet</i>, der provokerede det dengang "pæne Danmark". Fremførelsen endte med at daværende justitsminister Knud Thestrup besluttede, at der skulle rejses tiltale efter Straffelovens §140
mod de ansvarlige hos DR. Sagen endte med frifindelse. Sangen har i dag
kultstatus, men er aldrig genudgivet. Den kan ses og høres på DR's
arkivsite <i>Bonanza</i>.</div>
<div style="text-align: justify;">
<i> </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget
her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller
gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.</i> </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipdY60pbDLKRU4oghkXdHhEoYNk9_3A1vgrF-s9_11rQFNif0lc8z0mY3n8btzZJdR9-pU7FTO1TleRJrgYpBgu4P1KugjlgT30_Bqionm6rl_yO16qXlEPgQlbNCHUtZrE2NsA7cY2ZM/s1600/Trille.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipdY60pbDLKRU4oghkXdHhEoYNk9_3A1vgrF-s9_11rQFNif0lc8z0mY3n8btzZJdR9-pU7FTO1TleRJrgYpBgu4P1KugjlgT30_Bqionm6rl_yO16qXlEPgQlbNCHUtZrE2NsA7cY2ZM/s1600/Trille.jpg" /></a>Det var åbenbart stærke sager. Trille sang om øjet i det høje, alias Gud, der hele tiden greb forstyrrende ind, hver gang hun skulle til at have det lidt rart.<br />
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
"<i>Men så snart der' no'et der kilder</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>bar' en lille bitte smule</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>så lurer der et øje i det høje"</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det er gået op for mig, at sådan har jeg haft det hele mit liv. Ikke med gud, men med mine forældre. I alle mulige sammenhænge er de kommet ind over og har grebet ind i mine handlinger eller nogen gange manglende handlinger. </div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har altid været to-sproget. Mine forældre hørte mig kun bande en gang, så havde jeg lært, at det måtte man ikke. Det kan man læse om her:<a href="http://videnomboern.blogspot.dk/2012/06/en-lussing-for-livet.html" target="_blank"> http://videnomboern.blogspot.dk/2012/06/en-lussing-for-livet.html</a>.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men hvor har der i grunden været mange hensyn at tage. Jeg har altid tænkt meget på, at de ikke skulle blive kede af det, stødte, vrede eller på anden måde få ubehageligheder. Sådan har jeg nok altid haft det, men det blev forstærket da min lillebror døde ved en trafikulykke for nu 30 år siden. Han havde i flere år været psykisk syg og var røget ud og ind af psykiatriske afdelinger, hvor de var ude af stand til at hjælpe ham. På mange måder virkede det mest som om, det der var galt med ham var en ualmindelig følsomhed over helt almindelige menneskelige problemstillinger såsom livets mening eller mangel på samme.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
Men han bebrejdede mine forældre. Han bebrejdede især min far. Det var lidt diffust, hvad han havde gjort eller ikke gjort. En del af det handlede nok om den religiøse opdragelse. Om den pådragelse af skyld og ansvar, der lå i opdragelsen. Ind i mellem kunne det netop føles som det Trille sang om. At glæde blev forbundet med skyld og skam.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men min bror døde. Han kørte ind i en bro over en motorvej i nærheden af Årup på Fyn. Fulde hammer lige ind i siden af broen. Det var en frygtelig aften. Han havde taget nøglerne til mine forældres bil og var kørt uden at sige noget til dem. Han var lige en tur forbi mig og fortælle, at nu ville han gøre en ende på sit liv. Det havde han prøvet flere gange før. Jeg har samlet ham op af blodpøle og kørt ham på skadestuen for at få ham lappet sammen igen. Hvorfor skærer du ikke på langs i stedet for på tværs af blodåren? sagde en af lægerne til ham med hån og foragt i stemmen. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har fået ham til udpumpning, fordi han spiste overdosis af diverse piller. Og jeg har besøgt ham på P. Særlig om natten, når han ikke kunne hold det ud, havde han brug for mig. Mine forældre tog han afstand fra. Alle disse ting fortalte jeg heller ikke dengang mine forældre.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4UlMZOaDYwC71Tj-LrIyWPTEAhUBbOmLMBupzSz1P8QdjG-suClh2Y0VTdaoFAVRsZGDu9RmJvUiWzqBPhJ3fATQ2ht4cbet29l5gVa8PuMeWB7_vp3hPxx8aELnsP6TCoZTA3NDDPuI/s1600/www.selvmordsforskning.dk-12551-scale-539-440.gif" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="261" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4UlMZOaDYwC71Tj-LrIyWPTEAhUBbOmLMBupzSz1P8QdjG-suClh2Y0VTdaoFAVRsZGDu9RmJvUiWzqBPhJ3fATQ2ht4cbet29l5gVa8PuMeWB7_vp3hPxx8aELnsP6TCoZTA3NDDPuI/s320/www.selvmordsforskning.dk-12551-scale-539-440.gif" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
Det var hårdt for dem, da han døde. Det siger sig selv. De foretrak tanken om at det var en hændelig trafikulykke og ikke et selvmord. Alligevel gik resten af deres liv med selvbebrejdelser og skyldfølelse og ikke mindst stor sorg, der selvfølgelig blev mindre med årene, men aldrig helt forsvandt. Min far led i mange år af en lidelse, hvor han kastede op og havde det skidt i måneder. Der var ikke nogen fysisk forklaring på lidelsen. Den var helt klart en psykosomatisk følge af min brors død.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I skyggen af denne begivenhed har jeg hele tiden bestræbt mig på ikke at forstyrre mine forældre med problemer. Ikke skabe unødige bekymringer. Ikke forstyrre deres håb om min lykke, der jo også hang sammen med at jeg ikke skulle tage afstand fra gud og religionen. Så øjet i det høje har været der. Det har bare været min forestilling om, hvad mine forældre har tænkt, der har styret og grebet forstyrrende ind i mit liv.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det er først for alvor gået op for mig nu, hvor mine forældre er døde. Jeg har fået en frihed, jeg ikke har haft før til at gøre det, jeg gerne vil. Til at udtrykke de ting, jeg gerne vil. Det er faktisk altafgørende for, at jeg nu kan skrive denne blog. Og mange andre ting, jeg nu gør i mit liv.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSN9mDkAzHgRUysO6nC1WPOkq4fONYj8P_qFDB5Wx8DkdbfP4pJCS3yFAgeb7SKbKh79VflVAnNKxBfx8no5fDGtPWaE9nTN9aBinpQh4bbbKvBHiej1EIM5fqXuwrwgVu0QvXLxBlZK8/s1600/steffen+kindt.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSN9mDkAzHgRUysO6nC1WPOkq4fONYj8P_qFDB5Wx8DkdbfP4pJCS3yFAgeb7SKbKh79VflVAnNKxBfx8no5fDGtPWaE9nTN9aBinpQh4bbbKvBHiej1EIM5fqXuwrwgVu0QvXLxBlZK8/s1600/steffen+kindt.jpg" /></a>Jeg har siden mødt andre, der har haft de samme erfaringer. Forleden mødte jeg en kunstner, der laver meget stærke billeder med en kraftig erotisk karakter. Steffen Kindt hedder han. Han er ca 67 år gammel, hvilket til gengæld ikke kan ses af hans skønne billeder. Hans far ville have fået et føl på tværs, hvis han havde oplevet det. Steffen er født i Hamburg og har fået en traditionel streng tysk opdragelse med en patriarkalsk far med uindskrænkede magtbeføjelser.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og således kan forældrenes død forbindes med en frisættelse og frigørelse fra øjet i det høje. Men jeg tager mig i at have dårlig samvittighed over at opleve den kreative glæde denne frihed giver mig. </div>
<div style="text-align: justify;">
Forbandede øje!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-3135018206595115392012-07-21T00:00:00.001+02:002012-07-21T00:12:38.762+02:0069'ere der fik følger .....<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Fint er det. Skulpturen er færdig. Der er stor indvielsesfest. Skoleleder. Borgmesteren. Skolens lærere. Bestyrelsen. De fineste. </div>
<div style="text-align: justify;">
Kunstneren er der også.</div>
<div style="text-align: justify;">
Ja, og så børnene, der går på skolen.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiM4NYgDyD2Ql3dN9bB1n-xY9qtnp1yEGFM0jIsudnN_8kwH7Z7DaJ5VcnBBOl4nDAIigXe0pzZSFlwzy2NP8S1K8ynOwkjojAiq8M9pibgg6gx2gBhxwSKTDmtMSUtdKhL-Op_qvbq7z8/s1600/IMG_3943.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiM4NYgDyD2Ql3dN9bB1n-xY9qtnp1yEGFM0jIsudnN_8kwH7Z7DaJ5VcnBBOl4nDAIigXe0pzZSFlwzy2NP8S1K8ynOwkjojAiq8M9pibgg6gx2gBhxwSKTDmtMSUtdKhL-Op_qvbq7z8/s320/IMG_3943.JPG" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
Der holdes fine taler om kunsten og skolen og børnene og livet og kommunalbestyrelsens fremragende evner til at understøtte kulturen og prioritere kommunens penge. Alt er såre godt. Skulpturen er stillet op, og rundt om den er indrettet det fineste bed med blomster og et lille hegn, så man kan se, at man ikke må gå ind.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Også kunstneren bliver bedt om at holde en tale. Det vil han gerne. Han taler om børnene. Til børnene. Han siger skulpturen er lavet til børnene. Han siger den er til at røre ved. Det er meningen. Han siger de skal gå ind og mærke på den.</div>
<div style="text-align: justify;">
Det gør de. Blomsterne lider den hurtige og nådige død under horder af børns fødder, der skønt de er nok så små, formår at bevæge sig over store arealer på kort tid.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZKYokLxI9z7ohyphenhyphengDXecTpJmbEaW24BZDmXMhok6VEN78zHywrmSD85Tv72L1lVJMHrwmIY4OygkLyr7jUKDEXzElRotX8JbsgrhZThBMlwcWU6zUC6ogsSgpWLXmYZsyTJmJg7g6Ei00/s1600/skulptur+skovl%25C3%25B8kke.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="158" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZKYokLxI9z7ohyphenhyphengDXecTpJmbEaW24BZDmXMhok6VEN78zHywrmSD85Tv72L1lVJMHrwmIY4OygkLyr7jUKDEXzElRotX8JbsgrhZThBMlwcWU6zUC6ogsSgpWLXmYZsyTJmJg7g6Ei00/s320/skulptur+skovl%25C3%25B8kke.jpg" width="320" /></a>Der gik ikke lang tid før bedet var nedlagt og hegnet fjernet.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Året var 1969. Kunstneren hedder Josef Salamon. Han er lige blevet 80 og er still going strong. Og jeg har historien lige fra hestens mund og så er den jo nok sand.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikRzfZFGyoFjiwOk_t3rFtfEZDdMWIMSS-M4B1tyzEy5hox9rLlJkM8uZmC7i7A7U_ik5CuWUSAmtcTPlK_gME66PH4euJuwp9RKM6YxYeRykpze-AsjueMtOJKxpgJplasFDoqrYWuoA/s1600/19_700_2126.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="187" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikRzfZFGyoFjiwOk_t3rFtfEZDdMWIMSS-M4B1tyzEy5hox9rLlJkM8uZmC7i7A7U_ik5CuWUSAmtcTPlK_gME66PH4euJuwp9RKM6YxYeRykpze-AsjueMtOJKxpgJplasFDoqrYWuoA/s320/19_700_2126.jpg" width="320" /></a>En af hans læremestre på akademiet var billedhuggeren Svend Wiig Hansen. Hans store figur Oceania, der står (ligger) på Flakhaven i Odense er en elsket rutsjebane for børn, så man mærker slægtskabet mellem Salamon og Wiig Hansen.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Da Salamons skulptur blev opstillet i 1969 var det en noget fremmed fugl i haven, når børnene fik lov at røre ved og klatre på festens midtpunkt. Det var i de år, hvor der var grøde og omvæltninger på vej i relationen mellem børn og voksne i den danske folkeskole. Tiden gik væk fra "De" og "Hr" til "du"og fornavn. Elevråd blev oprettet. Demokrati og medindflydelse blev nøgleord i formålsparagraffen. Lærernes ret til korporlig afstraffelse blev afskaffet. Alt er skildret på fantastisk vis i den film, der hedder "Drømmen". Det var fascinerende at se den film, fordi den i den grad ramte rent ind i de oplevelser jeg selv havde med at gå i skole på den tid. Da jeg så filmen første gang var jeg i selskab med en gruppe børn, der gik i 5. og 6. klasse. Det var fantastisk at tale med dem filmen og den tid. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg fik en stærk og tydelig oplevelse af, hvor meget der er sket i mit forholdsvis korte liv. Men tak til sådan nogen som Salamon og andre, der hver på deres måde har været med til at kæmpe børnenes sag. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
1969 var et heftigt år :</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: justify;">
<span class="mw-headline" id="Begivenheder">Begivenheder</span></h2>
<ul style="color: black; text-align: justify;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEis7jDPkoGz3s44QvrE95efoycrztOCZVrj0-B8GdpMu4GdsjiKTRhx30SkyEhMuyG_etttN7w4Ke6KWFx5khi72-ntW2vNKS-4w9RoGrm-oIXTs8ePjOkIWBb_aZjSakK9g9_ym25f48M/s1600/220px-NASA_AS-11-40-5875.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEis7jDPkoGz3s44QvrE95efoycrztOCZVrj0-B8GdpMu4GdsjiKTRhx30SkyEhMuyG_etttN7w4Ke6KWFx5khi72-ntW2vNKS-4w9RoGrm-oIXTs8ePjOkIWBb_aZjSakK9g9_ym25f48M/s1600/220px-NASA_AS-11-40-5875.jpg" /></a>
<li>1. januar - Et regulativ ved forsvaret bestemmer, at alle værnepligtige fremover skal tiltales med navn i stedet for nummer.</li>
<li>3. februar - Yassir Arafat bliver af Den palæstinensiske nationalkongres, udnævnt til leder af PLO.</li>
<li>17. marts - Golda Meir fra Milwaukee, Wisconsin, USA, vælges som Israels ministerpræsident. Hun bliver den anden folkevalgte kvindelige regeringschef.</li>
<li>20. juli - lander Apollo 11 på Månen.</li>
<li>21. juli - Neil Armstrong betræder som det første menneske Månens overflade. </li>
<li>15. august - Woodstock festivalen åbner under sloganet "3 Days of Peace & Music".</li>
<li>14. oktober - Tage Erlander afgår som Sveriges statsminister og efterfølges af Olof Palme og regeringen Palme I.</li>
<li>21. oktober - Willy Brandt vælges till Vesttysklands forbundskansler</li>
<li>22. oktober - Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) aflytningscentral under Københavns Universitet i Kejsergade afsløres.</li>
<li>12. december - Danmark frigiver billedpornografi som det første land i verden.</li>
<li>16. december - Dødsstraffen bliver afskaffet i Storbritannien.</li>
<li>The Beatles udgiver <i>Abbey Road</i> den 26. september</li>
<li>Leonard Cohen udgiver <i>Songs From a Room</i></li>
<li>David Bowie: <i>Space Oddity</i></li>
<li>The Stooges: <i>The Stooges</i></li>
<li>Captain Beefheart: <i>Trout Mask Replica</i></li>
<li>Burnin Red Ivanhoe: <i>M144</i></li>
<li>Led Zeppelin udgiver <i>Led Zeppelin</i></li>
<li>Gasolin' dannes.</li>
<li>Ole Lund Kirkegaard: <i>Orla Frøsnapper</i></li>
<li><i> </i></li>
</ul>
<div style="text-align: justify;">
<i> </i>Vietnamkrig. Monty Pythons Flying Circus<i>. </i>Andy Warhole<i>. </i>Butch Cassidy and the sundance kid.<i> </i>Midnight Cowboy. Easy Rider<i>. </i>Olsen Banden. Mig og min lillebror og Bølle.<i> </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og så en skulptur på Skovløkkeskolen ved Otterup.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-19791526497594602882012-07-20T11:05:00.000+02:002012-07-20T11:05:21.665+02:00Pædagogisk sødsuppe for konfliktløsere<div style="text-align: justify;">
Der sidder de så. De to grupperinger, der er oppe at tottes. Jeg har fået anbragt dem i målet på fodboldbanen, så vi har et rum at være i. Jeg samler dem i den ene ende, så rummet bliver yderligere indskrænket. Alle kan se alle. "Se" er et meget fint ord her. Alle skuler til alle. Øjenbrynene hænger lavt over smalle øjne, der sender lyn af sted, mens tordenbraget endnu venter med at dukke frem.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg tager et valg. Sofus får lov at fortælle først. Han plejer at være god til at huske og iagttage, hvad der sker. Samtidig har han svært ved at vente på de andre. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Jeg gider ikke have, han kalder mig nosserøv!</div>
<div style="text-align: justify;">
- Hvem?</div>
<div style="text-align: justify;">
- Det er Glenn. Han kalder mig nosserøv!</div>
<div style="text-align: justify;">
- OK. Prøv at sige det til Glenn.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Jeg gider ikke have du kalder mig nosserøv! siger Sofus til Glenn.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Glenn lyner : Så gider jeg heller ikke have, du tager min kæp!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg er nødt til at styre dialogen. </div>
<div style="text-align: justify;">
- Glenn, vent lige lidt. Først hører vi hvad Sofus siger, så skal du nok få lov bagefter. Sofus, hvad er det du gerne vil bede Glenn om ?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg vil gerne have han skal lade være med at kalde mig nosserøv, siger Sofus. Denne gang taler han afdæmpet og roligt.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Hvad sker dig med dig, når han kalder dig nosserøv ?</div>
<div style="text-align: justify;">
- Jeg bliver ked af det og vred. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Prøv at sige det til ham, og sig, hvad du gerne vil have, han skal gøre, siger jeg.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Vil du godt lade være med at kalde mig nosserøv?</div>
<div style="text-align: justify;">
- Ja, Ok, siger Glenn.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Hvad er det så du vil bede Sofus om? spørger jeg Glenn.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Han skal lade være med at tage min kæp!</div>
<div style="text-align: justify;">
- Hvordan har du det, når han tager din kæp?</div>
<div style="text-align: justify;">
- Jeg bliver sindssyg i mit hoved og får lyst til at smadre ham! </div>
<div style="text-align: justify;">
- Hvad er det for en følelse?</div>
<div style="text-align: justify;">
- Jeg er rasende! </div>
<div style="text-align: justify;">
- Prøv at sige det til ham.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Jeg bliver rasende når du tager min kæp! Glenn er stadig lidt vred.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Hvad vil du gerne bede Sofus om? spørger jeg.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Han skal lade være med at tage min kæp!</div>
<div style="text-align: justify;">
- Prøv at bede ham om det.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Sofus, vil du godt lade være med at tage min kæp? Denne gang er Glenn helt nede i tonelejet. Drengene kigger hinanden i øjnene og kommer pludselig til at grine.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Ja, siger Glenn.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Er I klar til at lege videre ? spørger jeg.</div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="http://videnomboern.blogspot.dk/2012/04/flelsernes-sprog-mere-giraf.html"></a></div>
<div style="text-align: justify;">
De er klar. </div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjoXL2ntUjRSWP3XrrdSC2JU9u3rxQgfQQlFYTtNykAJ4u9ukBEk8q8KQ856ayFU0gsYcBXlStAiGmmAa9qPWuZXRz4jRUEoyBKeqXg3-_8DYi_sGOMpgvkEaLbK20aOaqT7fxALaySqLc/s1600/24_4.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjoXL2ntUjRSWP3XrrdSC2JU9u3rxQgfQQlFYTtNykAJ4u9ukBEk8q8KQ856ayFU0gsYcBXlStAiGmmAa9qPWuZXRz4jRUEoyBKeqXg3-_8DYi_sGOMpgvkEaLbK20aOaqT7fxALaySqLc/s1600/24_4.jpg" /></a>Jeg har her beskrevet en lidt forenklet udgave af virkelighedens konfliktløsning. Der var jo flere involverede med hver deres følelser i klemme. Men det virker altså det her. Jeg har ikke været inde og forholde mig til rigtigt og forkert. Det er deres egen afgørelse. Det er deres leg. Jeg har ikke skældt ud. Jeg har forsøgt at forholde mig neutral i konflikten, så ingen af den grund taber ansigt. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Nu var det jo heller ikke første gang jeg kørte modellen igennem. Ideen er jo hentet fra tankerne om Ikke-voldelig kommunikation, nogle gange kaldet Girafsprog. Jeg henviser til mine tidligere blogindlæg </div>
<ul style="text-align: justify;">
<li><a href="http://videnomboern.blogspot.dk/2012/04/flelsernes-sprog.html" target="_blank">http://videnomboern.blogspot.dk/2012/04/flelsernes-sprog.html</a></li>
</ul>
<ul class="posts" style="text-align: justify;">
<li> <a href="http://videnomboern.blogspot.dk/2012/04/flelsernes-sprog-mere-giraf.html" target="_blank">http://videnomboern.blogspot.dk/2012/04/flelsernes-sprog-mere-giraf.html </a></li>
</ul>
<div style="text-align: justify;">
fra april 2012 om emnet, men vil her blot lige repetere :</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
1. <b>Fakta</b>. tag udgangspunkt i noget konkret ikke-fortolket f.eks. du kommer ofte for sent.<br />
2. <b>Følelse</b> Fortæl hvad det gør ved dig f.eks. det irriterer mig og jeg bliver ked af det.<br />
3.<b> Behov </b>Fortæl, hvad der er dit behov f.eks. jeg har brug for at komme i gang til tiden<br />
4. <b>Anmodning</b> Vil du arbejde på det fremover ?</div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg slutter gerne med at sikre mig at alle er glade og tilfredse. Jeg spørger dem simpelt hen. Ind i mellem spørger jeg også, hvad de gerne vil have, at jeg skal gøre. </div>
<div style="text-align: justify;">
Skal jeg hjælpe jer med jeres leg?</div>
<div style="text-align: justify;">
Skal jeg hjælpe med at forhandle reglerne?</div>
<div style="text-align: justify;">
Skal jeg hjælpe med at finde ud af, hvem der bestemmer?</div>
<div style="text-align: justify;">
Skal jeg være lige ved siden af jer eller er det bedre jeg er lidt væk?</div>
<div style="text-align: justify;">
Er der nogen ting i mangler i jeres leg?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Sådan kan man spørge alt efter situationen. Helst meget konkret, hvis det er børn, der tænker meget konkret. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Nogen gange kan sådan nogen fortællinger som den jeg lige har skrevet lyde som en værre gang sødsuppepladder. Nogle gange kan det lyde selviscenesættende, som om man endnu en gang forsøger at glorificere sin egen indsats og fortælle om egne fortræffeligheder. Nogle vil måske endda opfatte det som et forsøg på at nedgøre deres arbejde og deres metoder. Nogle gange lyder det som en recept man kan følge, og så skal alt nok lykkes. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCDs0lz8Wj4Ga2vrJwch5SQLbckpxu5a9x3xQzWwdr9TTJS6KC71wxuq7b6oxgHPjEfzcf2FPyG3Om3V0oidb4EAywZVGDdmbg__MyY9RQDMx3DWLfVE2v0o04vnuDcXNJ8jTi3YAm7Q8/s1600/bedreidag.gif" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCDs0lz8Wj4Ga2vrJwch5SQLbckpxu5a9x3xQzWwdr9TTJS6KC71wxuq7b6oxgHPjEfzcf2FPyG3Om3V0oidb4EAywZVGDdmbg__MyY9RQDMx3DWLfVE2v0o04vnuDcXNJ8jTi3YAm7Q8/s1600/bedreidag.gif" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Sådan er det ikke.</div>
<div style="text-align: justify;">
Der er ikke noget, der er nemt.</div>
<div style="text-align: justify;">
Det skal bygges op. Både i en selv som tanker, følelser, forståelser, intuition, empati osv.</div>
<div style="text-align: justify;">
Det skal bygges op i børnene. Som teknik. Der skal læres mange ord før man kan forklare sine følelser. Der skal mærkes meget efter før man er bevidst om sine følelser. Der skal fokuseres for at man kan slippe følelsen og tænke på, hvilket behov, der ligger bag følelsen.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men først og fremmest. Det kan kun lykkes i kraft af den relation man som voksen bygger op med børnene. Det kan også siges anderledes :</div>
<div style="text-align: justify;">
Hvis børnene ikke har tillid til dig og føler sig trygge ved dine metoder, kan du glemme alt hvad jeg har skrevet. Så er det bare meningsløst sødsuppebavl på recept.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-8682879450749208352012-07-19T22:31:00.001+02:002012-07-19T22:34:01.102+02:00Uden mål og med<div style="text-align: justify;">
Der udfolder sig en heftig dialog mellem drengene. De står over for hinanden i to grupper. Tydelige attituder, der viser aggression. De forreste med foroverbøjede kroppe. Bagved de forreste drenge nogle, der tripper mere uroligt rundt i frygt for konflikten, der er under optrapning. Enkelte grene og kæppe er placeret i hænderne på nogle. Lydene af drengenes stemmer bliver mere pågående, skingre mens lydtrykket stiger. En spytklat søger vej gennem luften og rammer et ærme. En anden klat besvarer lynhurtigt udfordringen og krigen nærmer sig uundgåeligt og uafvendeligt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det er på tide at gribe ind.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5n0hh-DUnImcQY1Jp47NFX39kIbGV2gquCEDe0HDBalC8HzeQWrtqjFL67_LfOUdV8ISjksECAfMpVJ7vRRLGLvAATZZyO51v5hCaJpYZkYMJkwAABjPb1OxvvF2QtaanPJ2bWHcKVqg/s1600/fight_cartoon.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="142" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5n0hh-DUnImcQY1Jp47NFX39kIbGV2gquCEDe0HDBalC8HzeQWrtqjFL67_LfOUdV8ISjksECAfMpVJ7vRRLGLvAATZZyO51v5hCaJpYZkYMJkwAABjPb1OxvvF2QtaanPJ2bWHcKVqg/s200/fight_cartoon.jpg" width="200" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Kampen udspiller sig på en boldbane. Det karakteristiske ved en boldbane er den store åbne flade, hvor bolden kan spilles rundt. En stor åben plads uden afgrænsninger bortset fra opstregningerne, hvis man er så heldig, at de har overlevet regnvand og græsslåning. Men heldigvis er der mål. I begge ender.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Heldigvis. Min erfaring siger mig, at når jeg vil tale konflikter med børn er der brug for et samlingssted. En klar og tydelig ramme, hvor rummet er defineret, så man kan sidde sammen. Et rum man bliver i eller omkring, så dialogen kan foregå. En stor åben plæne lægger op til flugt eller rykken sig væk. Men heldigvis for målene. De er en god ramme at opholde sig i, mens man taler.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Så jeg kunne kalde på børnene og bede dem sætte sig i det ene mål. Her fik vi på bedste girafsprogsvis talt tingene igennem og børnene endte med selv at løse deres konflikt, så de kunne lege videre. Det fortæller jeg måske om en anden gang.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det, der interesserer mig her, er brugen af målet som ramme for dialogen. Nogle gange er rammen et fællesbord i en stue, et klasseværelse eller andet. Nogle gange er rammen et bord-bænkesæt. Nogle gange et tæppe på gulvet. Nogle gange har jeg tegenet en kridtstreg på gulvet og derigennem skabt et rum i rummet. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Disse rum kan skabes på mange måder. Lys kan også afgrænse. Spotlys. Indirekte belysning. Planter. Akvarier. Reoler. Rumdelere. Farvet tape på gulvet. Skakmønstret gulvbelægning. Mulighederne er mangfoldige.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAplpQta8GOU_5mHysAyMe64yi0UtHdl4yNWf2IF0Dwag211sNhHmwpa0Q_Fx2EpGb94BrVs9LNQssXwt09hKnH1YyUFwWjmbwVVh0pIONWVUQsOv389hA81r6_qCPT4Bjk3TTSdsdzkQ/s1600/Omslag_509_208px.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAplpQta8GOU_5mHysAyMe64yi0UtHdl4yNWf2IF0Dwag211sNhHmwpa0Q_Fx2EpGb94BrVs9LNQssXwt09hKnH1YyUFwWjmbwVVh0pIONWVUQsOv389hA81r6_qCPT4Bjk3TTSdsdzkQ/s320/Omslag_509_208px.jpg" width="233" /></a>Jeg har brug for disse rum, når jeg arbejder med dialog. Jeg tror der er noget helt uroprindeligt i os, der skaber utryghed, når vi er på en stor, åben plads. Her kan vi jages uden mulighed for at gemme os. Vi søger ubevidst ud hvor der er en sten, en busk, et træ en bakke eller andre ting, der kan give os et rum.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Territorier er vigtige for os. Vi har brug for at kunne definere vores eget felt, hvor vi er urørlige. En intimzone, hvor ingen andre kommer ind uden at være inviteret. Når vi er flere sammen og danner flere grupper hjælper rummenes afgrænsninger os med at definere territorierne. Det mærkes tydeligt f.eks. når man er ude at spise på en restaurant eller caf'é. Bordene står med en vis afstand. Vi tildeles hver vort territorie, som vi sikkert også vil forsvare. Det er ikke velkomment for en fremmed at sætte sig ved et bord selv om der er en ledig stol, når der i forvejen sidder nogle.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Forleden var min kone og jeg ude at spise. Vi fik et bord til to. Det var placeret for enden af et seksmandsbord, hvor der i forvejen sad en familie. Kun fordi der var en afstand på ca. 10 cm og en stolpe imellem, føltes det OK at sidde der. Men de to borde undgik omhyggeligt at se på hinanden, tale med hinanden. Ja spillet går endog ud på at lade som om man ikke hører hinanden og hvad man taler om.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
For børn er det endnu mere vigtigt med disse territorier - ikke mindst med de enorme horder af børn, man definerer som en normal gruppestørrelse i en daginstitution, en skoleklasse eller en SFO.Hvis de skal have en chance for at kunne etablere mindre legegrupper, må der arbejdes med de fysiske rammer.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNqPXpYdyLTY0fFkxN-qlMU8xe1sga39bA73kskp9XZrdCJoo-CcOWRLsj4td-lcsvSyUIbK_Ii71jfDIYOY70QnflPAzRd3gIvKXZ6-iawjBTnfjgg2kvo5I6ngJZDpHbHuQCQULNX50/s1600/4219162-loop---picnic-bnken---er-en-nyskabelse-i-byrummet.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="149" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNqPXpYdyLTY0fFkxN-qlMU8xe1sga39bA73kskp9XZrdCJoo-CcOWRLsj4td-lcsvSyUIbK_Ii71jfDIYOY70QnflPAzRd3gIvKXZ6-iawjBTnfjgg2kvo5I6ngJZDpHbHuQCQULNX50/s200/4219162-loop---picnic-bnken---er-en-nyskabelse-i-byrummet.jpg" width="200" /></a>Det samme gælder de udendørs rammer. Det handler ikke kun om at have plads. Den store åbne plads er ikke god at lege på. Den er god til fodbold, men ikke til leg. Udendørs skal der også etableres små rum, steder man kan gemme sig, steder man kan føle sig hjemme i, steder der kan defineres i fantasiens legeunivers.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og så var der lige det der med : steder, hvor man kan tale med hinanden på en ordentlig måde. Steder, der lægger op til dialog og samtale i tryghed.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-90294512563188817002012-07-19T12:32:00.001+02:002012-07-19T12:32:36.811+02:00Bjergbestigning for børn og gamle.<div style="text-align: justify;">
Ferien er en herlig tid. Vi havde besøg af barnebarnet og en af hendes venner. Det giver altid anledning til en del overvejelser. F.eks. om mad. Hvad kan de lide? Hvad må de spise for forældrene? Hvad synes jeg selv? </div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg valgte den farlige vej. Den rette vej. Jeg tog dem med ud at købe ind. Sådan en indkøbstur er en heftig sejlads mellem Skylla og Karybdis, hvor sirenernes sang lokker med farligt forlis.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Morgenmadsprodukterne stråler heftigt lokkende fra fremtrædende placeringer i butikkens kanaler og råber til børnene. Køb mig og bliv lykkelig!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Selvfølgelig faldt den gamle igennem og købte små farvestrålende æsker med morgenmad i en sampak, hvor kiloprisen nærmer sig de stadigt stigende guldpriser i denne utrygge finanskrisetruede investeringsverden.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg kom i tanke om, at det jo nok ville være noget tørt, at spise indholdet af pakkerne uden tilbehør. Mælk? Yogurt?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg erindrede mig Peter plys, der skulle vælge mellem syltetøj og honning og svarede : Begge dele tak! Men der behøver ikke være brød til, tilføjede han beskedent.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Så jeg sendte børnene ud i kølerummet for at hente mælk og yogurt, mens jeg lige fandt nogle andre fuldstændigt uundværlige fornødenheder og puttede i indkøbsvognen. Da jeg kiggede ud i kølerummet, så jeg to børn, der kravlede rundt på køleskabets mælkehylder. De gik simpelt hen til opgaven med liv og sjæl. Mælken var nem at få fat på. Den stod på nederste hylde. Men yogurten. Den stod på allerøverste hylde og var ganske uopnåelig. Men dybt i menneskets sjæl er der en uopnåelig længsel efter at besejre selv de højeste og stejleste tinder. Med dødsforagt hang børnene på kølerens klippekanter mens de fra toppen plukkede en yogurt efter deres hjerte.</div>
<div style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMRKh8uoKs2XPcAa_bYkLZgXU0zKeM0IXClNQZX2ggGFCFzOaDGTrDtOcMAeeEU2vvkNINlsBr_j-OvkNXC1aomB2-ALZfMa27WMA55ddzfUlJPe0pvBMgFLDMt2xvnbKHSjCCM43mVk8/s1600/klatring.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMRKh8uoKs2XPcAa_bYkLZgXU0zKeM0IXClNQZX2ggGFCFzOaDGTrDtOcMAeeEU2vvkNINlsBr_j-OvkNXC1aomB2-ALZfMa27WMA55ddzfUlJPe0pvBMgFLDMt2xvnbKHSjCCM43mVk8/s1600/klatring.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg er selv så vant til at være normal. Eller jeg skulle måske hellere kalde det gennemsnitlig. I hvert fald i forhold til højde. Alt er indrettet til mig. Jeg er fuldstændig holdt op med at tænke over det. Undtagen, når jeg engang imellem skal række mig ned på nederste hylde for at få den billligste vare. Men ellers er alt optimeret til butikkens indtjening kombineret med min højde og magelighed.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Så er det jo dejligt med sådan en øjenåbner. Jeg undlod behændigt at kommentere på børnenes adfærd. Der var faktisk øjeblikke, hvor ingen kunne se på mig, at jeg på nogen måder kunne forbindes med disse kommende grænseoverskridende ungdomsforbrydere.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men tak for, at jeg er så gennemsnitlig. Og ikke er for lille. Eller sidder i en kørestol eller en af disse heftige crossere, der buser rundt i butikker behersket af ældre pensionistcowboys med tunge ben.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Tak til børnene, der genåbnede mine øjne for betydningen af at indrette miljøet, så det passer til brugerne.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Gad vide, hvordan det står til i de danske daginstitutioner ? </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-91676563589498964532012-07-19T12:26:00.000+02:002012-07-19T13:47:48.218+02:00Smertelindring for viderekomne<div style="text-align: justify;">
Tag nu noget tøj på, du fryser jo !</div>
<div style="text-align: justify;">
- Nej jeg gør ikke.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Selv står jeg med stor dynejakke på. Den 9-årige dreng løber rundt udenfor i kortærmet t-shirt. Vejret er i den afdeling, hvor danskerne skutter sig, hellere vil holde sig indendøre og som sædvanlig brokker sig over det danske vejr, mens de undrer sig over al den snak om klimaforandringer. Gid varmen dog snart ville ramme os lidt hårdere.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg ved ikke om drengen fryser. Hvad er det egentligt at fryse?</div>
<div style="text-align: justify;">
I sommer var drengen i vandet ved stranden. Vandet var koldt. Meget koldt. Han kunne have været i vandet i en halv time uden at reagere. Men jeg tvang ham op af vandet efter kort tid. Der gik nogle minutter, så begyndte han at ryste over hele kroppen. Af kulde. Så var vi enige. Han frøs.</div>
<div style="text-align: justify;">
<span id="goog_1468474585"></span><span id="goog_1468474586"></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3Cazc_iSZiI39HJ0_QqU9_-TcEnc9GEA9HrVyRlQljtSdd54hFneKNIz6C92yUlvaOOIm8mexiLTLm0j9j7GYM6xq0rwaN11Mx6l5uAO5FbUYF1nalmJ0QT-53a23p70zcMkhoFD-5tU/s1600/dreng+coloured.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj3Cazc_iSZiI39HJ0_QqU9_-TcEnc9GEA9HrVyRlQljtSdd54hFneKNIz6C92yUlvaOOIm8mexiLTLm0j9j7GYM6xq0rwaN11Mx6l5uAO5FbUYF1nalmJ0QT-53a23p70zcMkhoFD-5tU/s320/dreng+coloured.jpg" width="320" /></a></div>
Jeg har mødt drengen mange gange. Nogle gange heder han Ronnie eller Brian, men han kan også hedde Anton og Frederik. Han findes i alle aldre.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Han er et barn, der er i vanskeligheder. Det har han altid været. Hans mor har ikke haft overskud til at dække hans primære behov for mad, tryghed, omsorg, nærvær, relation, smil, kiggen i øjnene, efterligning af pludrelyde, små nus på kinden, bleskift i tide og alt det andet, der ellers karakteriserer den grænseløse kærlighed, de fleste mødre overøser deres børn med.</div>
<div style="text-align: justify;">
Faderen er fraværende. I bedste fald. Ellers tilstedeværende. Ofte voldelig. Misbruger ligesom mor.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Måske er drengen skadet på andet end sin følelsesmæssige og sociale udvikling. Han er i hvert fald ikke i stand til at færdes trygt i verden med en forventning om, at den vil ham noget godt. Altid på vagt. Hellere kontrollere verden end lade sig kontrollere af den! Så kan man dæmpe den evige angst, der brænder i kroppen. Måske har stofferne eller alkoholen påvirket hjernen allerede inden fødslen. Det er et broget billede, man kan male af denne dreng.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men han fryser ikke. Det har han ret i. Han kan simpelt hen ikke mærke det. Så han har ret. At fryse er vel en form for følelse. Noget personligt. Det er noget helt andet, hvis vi taler om at blive afkølet. Eller at blive underafkølet. Så er vi ovre i et fysiologisk faktum, som ikke kan diskuteres. Det er ikke sundt for kroppen at blive afkølet for meget og for længe. Vi er pattedyr. Konstrueret gennem evolutionen til at opretholde en kropstemperatur på ca. 37 grader celsius. Vores krop kæmper med at varme op eller afkøle efter behov.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men han fryser ikke.</div>
<div style="text-align: justify;">
Han har i det hele taget meget svært ved at mærke sin krop. Det er som om, der er en barriere, der forhindrer kontakt med kroppen.</div>
<div style="text-align: justify;">
På samme måde er der en barriere, der forhindrer kontakt med følelserne. Ofte er de simpelt hen for smertefulde. Så bliver de kapslet inde. Afskærmet. Fortrængt. Lukket ude. Eller inde.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Han er på mange måder ude af stand til at være i kontakt med sig selv. Så vi er ikke forbavsede over, at han har det svært med kontakten med andre mennesker. Ud over at de forekommer ham fjendtlige og farlige, er han jo netop ikke i stand til at sætte sig i deres sted. Forstå deres følelser og motiver, tanker og handlinger.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Når han skal mærke sin krop foregår det ofte på en voldsom måde. Det skal helst være en slåskamp med andre drenge for sjovt eller alvor. Begge dele gælder. Han har svært ved at lade sig berøre blidt og kærligt. Han kan ikke sidde stille og bare tage imod. Han er nødt til at få et ordentligt hårdt kram for at kunne klare det. Han kan lide den tunge fornemmelse af en krop, der ligger på ham. Men blidhed og nærvær skræmmer ham. Han har ikke lært det dengang i den tidligste barndom.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Derfor er det også svært for ham at klare massage. Det skal være hårdt. Han kan vænne sig til at bruge mere og mere tid, hvis han er tryg i situationen. Derfor dur det heller ikke, at det er andre børn, der masserer. det skal være en kyndig, myndig og kærlig voksen med en god relation til ham.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Drengen har det svært. Splittet i atomer, hvor delene ikke hænger sammen. Krop og følelser lever hver deres liv. Bevidstheden omfatter ikke erkendelsen af følelser og behov.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Vi andre har en klar opfattelse af, at vi er dem vi er. Jeg er en person. Jeg er oven i købet den samme person uanset, hvor meget jeg har forandret mig. Jeg er blevet ældre og har ændret holdning til mange ting. Men jeg er stadig mig. Min identitet hænger sammen.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Sådan tror jeg ikke, det er for denne dreng.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hvis han får en chance for at komme i hænderne på professionelle, kompetente mennesker, der kan deres fag, opstår der hen ad vejen mere og mere perioder med kontakt mellem drengens atomiserede og indkapslede smerter.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Denne frigivelse af smerte er meget pinefuld. Kan føre til forsøg på kontrol med kroppen ved at påføre fysisk smerte. Denne smerte kan overdøve den endnu værre følelsesmæssige smerte, der vælter op som dæmoner fra en grotte.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Nej, han fryser ikke.</div>
<div style="text-align: justify;">
Men han er kold og trænger til varme. Han ved det bare ikke selv. Han tør ikke vide det.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-23026145245323349022012-07-03T07:34:00.003+02:002012-07-03T08:44:14.672+02:00En kort afbrydelse<div style="text-align: justify;">
Jeg sidder ved et cafebord udenfor et galleri i Kerteminde. Galleri Gykkenheim hedder det med en humoristisk henvisning til det berømte Guggenheim museum i New York. Vi er i det lidt rå havnemiljø, hvor bygningerne ikke er tænkt i helheder og ikke opført som led i en større arkitektkonkurrence. De oser af levet liv og har deres egen charme i al deres tilfældige rod og varierede vedligeholdelsestilstand.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Her sidder jeg og sludrer med nogle af vennerne. Vi er så heldige, at have udsigt til en hjemløs, der sidder med sit krus og rækker det frem i håb om at få lidt til dagen og vejen. Som så mange andre steder i byen er der tale om en skulptur, der taler sit eget tydelige bronzesprog. De er stillet op som en del af International Art Festival i Kerteminde. De skal minde os om, at der er mere styr på antallet af fisk i havet end antallet af hjemløse i Europa. Og mere fokus på fiskenes livsvilkår. Men for en gangs skyld kan vi uhæmmet stirre på en hjemløs uden at vende hovedet væk, og lade som om vi er optaget af andre vigtige ting.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhavCcvIsW3c_e0QDJzfYppJ-5gEa9lk-fO0YnmzpJPkEuWs00BdJMY50lfRTNCgaIrrL1Q4Vt4W-ozQOBUpXmV0OkVbFxM2IF1k5sfXq2t0T7bZ1t1KncG6l-hd3lA-N2CK9jkavDMSDY/s1600/skulptur13.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhavCcvIsW3c_e0QDJzfYppJ-5gEa9lk-fO0YnmzpJPkEuWs00BdJMY50lfRTNCgaIrrL1Q4Vt4W-ozQOBUpXmV0OkVbFxM2IF1k5sfXq2t0T7bZ1t1KncG6l-hd3lA-N2CK9jkavDMSDY/s320/skulptur13.JPG" width="222" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
En lille familie kommer gående på fortovet. Mor, far, stor pige 7 år på løbehjul. Lille pige 5 år kommer hysterisk skrigende gående med sænket hoved og slæbende skridt.</div>
<div style="text-align: justify;">
"Jeg kan ikke mere!!!", gentager hun igen og igen kun varieret med "Jeg kan ikke vente mere!!". Lydene skriges ud stønnende med udpræget halslyd næsten som opkast, der ikke kan holdes tilbage.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hun passerer den hjemløse. Går sin hysteriske gang 5 skridt forbi. Lyden stopper. Hun vender rundt. Går tilbage til den hjemløse. Kigger nysgerrigt. Undrer sig over de mønter humoristiske sjæle har lagt i den stivnede hjemløses kobberbæger.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Mor er kommet noget foran, vender sig rundt og siger "Kommer du?"</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Den lille pige fortsætter sin gang og genoptager sit tidligere ulykkelige mantra. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
"Jeg kan ikke vente mere !"</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Efterhånden som hun kommer længere væk, dør lyden mere og mere ud, som når udrykningslyden fra en ambulance fortoner sig i det fjerne og til sidst ikke kan høres mere.</div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-70007451235049481002012-07-02T08:15:00.000+02:002012-07-02T08:15:09.521+02:00At være gud<div style="text-align: justify;">
Lige nu er jeg fuldt optaget af International Art Festival i Kerteminde. Jeg har i lang tid været i gang med at hjælpe til med forberedelserne og i disse dage løber det hele af stabelen. Det er fantastisk. 92 kunstnere fra 9 lande i 9 dage.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhe9jbemiMlcLjEZGv6cGypd4VPD3G_Cu36c3M5SBj47PiqPNJaUjTXyw5U9DzQJAgJQAZ5zbiVvr2wolA7AG-WGJeR5AhyxOZB4AFAatfO_3wSykT4YbcomaHJFkaVXOfzvllNhsFWU-E/s1600/581073_328699527203727_184011820_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="198" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhe9jbemiMlcLjEZGv6cGypd4VPD3G_Cu36c3M5SBj47PiqPNJaUjTXyw5U9DzQJAgJQAZ5zbiVvr2wolA7AG-WGJeR5AhyxOZB4AFAatfO_3wSykT4YbcomaHJFkaVXOfzvllNhsFWU-E/s200/581073_328699527203727_184011820_n.jpg" width="200" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Dagen før åbningen kunne jeg næsten ikke sove. Jeg havde den samme glæde, som jeg husker fra min barndom. En oprigtig glad følelse, som lå dybt inde i min krop og gav mig smil på læben og en forventning om nye oplevelser. Det skyldes ikke mindst alle de mange kunstnere, som møder folk med åben lyst og glæde ved at fortælle om deres værker, tilblivelsesprocesser og tanker bag ved.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Forskelligheden og kontrasterne er enorm. Festivalen foregår i de mest forskelligartede bygninger lige fra gamle lagerhaller ved havnen til mere traditionelle lokaler på en gammel højskole. Byen er plastret til med skulpturer, så der overalt lurer nye oplevelser, som man kan tage stilling til. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hver og en af kunstnerne har deres eget unikke udtryk. Deres måde at beskrive verden. Deres måde at forholde sig til sig selv i verden.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Når jeg selv arbejder med børn og kreative udtryk, plejer jeg at fortælle dem, at de er verdens herskere. Når vi tegner, maler, laver figurer eller skriver historier er vi guder, der bestemmer, hvordan verden er eller skal være. Alt kan lade sig gøre. Alt er muligt. Alt er rigtigt. Det bestemmer vi selv.</div>
<div style="text-align: justify;">
Kan vi flyve? spørger de.</div>
<div style="text-align: justify;">
Kan man godt slå nogen ihjel?</div>
<div style="text-align: justify;">
Må solen godt være blå?</div>
<div style="text-align: justify;">
Må jeg være ..............?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Man kan se på børnene, at de har en kæmpeglæde mens de er guder og verdens herskere og kan bestemme over livet og få ting til at falde op og de døde til at blive levende igen, når det er gået galt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg håber, at børn på den måde får skabt et ønske om, en lyst til, en glæde over og ikke mindst et mod til at være aktive kulturbærere. At de får mod på at fremlægge netop deres holdninger, drømme og tanker. Alt for mange mennesker er tilbageholdende med at fremlægge materiale, der kan vise, hvem de er. Jeg glæder mig over alle forsøg på at skrive, digte, male, forme, designe og alle de andre specifikt menneskelige produkter, der er med til at skabe mening og betydning, værdi og kultur i vores nutid. Man kan altid arbejde med den tekniske udførelse. Der er altid nyt at lære. Ny teknik. Nye beskæringer. Nye materialer.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men hurra for dem, der har mod til at fortælle om sig selv og fremlægge produkter til åben overvejelse og fælles glæde. Hurra for guderne iblandt os.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-8178282179646527432012-07-01T08:50:00.001+02:002012-07-01T08:50:13.739+02:00Når jeg blir stor.....<div style="text-align: justify;">
Når jeg blir stor vil jeg være brandmand, sygeplejerske, kunstner, pædagog. Whatever. </div>
<div style="text-align: justify;">
Børn siger sådan : Når jeg blir stor. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg siger det stadig væk for sjovt engang i mellem. Når jeg blir stor, vil jeg f.eks. leve et liv, hvor jeg selv bestemmer over mig selv. Det er ikke lykkedes endnu. Jeg er til stadighed omgivet af mennesker, der i al venlighed og hjertelig omsorg gør deres bedste for at rette mig til, så jeg kan passe ind i det normale og ufarlige.</div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhif28gIjQiyou_JpQth7N98G93zL81YMZ0dMtQu6a4FN89nJ14-P6EVSaopavwbCAEaXvjFbeuIFnaKIr8QyK0V6ldztbkgFFTKM5adE6Teuo1PZvDgPFeV02OcveKPCBCjwGIMhyphenhyphenNJfg/s1600/261195_120491368041951_2850906_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhif28gIjQiyou_JpQth7N98G93zL81YMZ0dMtQu6a4FN89nJ14-P6EVSaopavwbCAEaXvjFbeuIFnaKIr8QyK0V6ldztbkgFFTKM5adE6Teuo1PZvDgPFeV02OcveKPCBCjwGIMhyphenhyphenNJfg/s1600/261195_120491368041951_2850906_n.jpg" /></a>Det hænder jeg bliver sur, vred, stødt på manchetterne. I den situation kan jeg godt forstå nogle af de børn, der reagerer på opdragelse med modstand. Hvis al den kærligt mente opdragelse føles som påbud, kan man føle sin personlige integritet krænket. Så må man slås lidt, hvis man vil bevare en positiv selvopfattelse. Og det gør vi så - børnene og jeg.</div>
<div style="text-align: justify;">
Men når jeg blir stor vil jeg.....</div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg siger det for sjovt, for stor er jeg jo. Men det der med at have drømme og ønsker for fremtiden er ikke holdt op. Alt er muligt - stort set. Visse fysiske og økonomiske begrænsninger kan jeg godt se. Men faktisk lever vi i en tid, hvor forandring ikke blot er en mulighed, det er et bestandigt krav. Vi skal være evigt forandringsparate. Udviklingsparate. Udnytte vores udviklingspotentiale. Alt sammen elementer fra manegement. Elementer fra magthaveres, virksomhedsejeres og chefers vilje til at maximere profitten. Og med søde ord og omskrivninger får de lokket os ind i en pseudoverden, hvor værdisætningen kan gøres op i tal og mængder og kurver og diagrammer.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det kunne være vi skulle tænke lidt over denne værdisætning, når børnene skal "gøres skoleparate" og de senere skal "gøres klar til erhvervs<i>livet</i>". Lad dog ikke erhvervslivet blive hele livet. Der er dog - håber jeg -andre ting ved at leve, der er væsentlige. Når jeg blir stor, vil jeg leve et liv, hvor jeg lærer noget nyt hver dag. Hvor jeg er nysgerrig på det, der sker omkring mig. Reflekterende. Kreativ. Skabende. Når jeg blir stor, vil jeg bestemme over mig selv. Måske er det derfor, så mange glæder sig til efterløn eller pension. Måske er det derfor, så mange frygter det. Nu om dage kalder man det "fjumreår", når man bruger tid på noget, der ikke umiddelbart er stikt erhvervsrettet. Jeg vil egentlig gerne, fjumre mit liv væk. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-size: small;"><em><span style="font-family: Tempus Sans ITC;">“De voksne elsker tal.
Når man kommer og fortæller dem om en ny ven, spørger de aldrig om noget
væsentligt. De siger aldrig : >>Hvordan lyder hans stemme? Hvad
vil han helst lege? Samler han på sommerfugle?<< – Nej, de
spørger: >>Hvor gammel er han? Hvor mange søskende har han? Hvor
meget vejer han? Hvor mange penge tjener hans far?<< <br />Først da tror de, at de kender ham.” <br /><span style="font-size: xx-small;">Citat: Den Lille Prins</span></span></em></span></div>
<br />
<span style="font-size: small;"><em><span style="font-family: Tempus Sans ITC;"><span style="font-size: xx-small;"><span style="font-family: inherit;"></span></span></span></em></span>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-51849944477531990092012-06-24T12:58:00.003+02:002012-06-24T12:58:47.832+02:00Jørns digteJeg har indsat et link til mine digte øverst på bloggen. Jeg er i gang med et projekt, hvor jeg skriver digte til en kunstners billeder. Håbet er, at der skal komme en bog ud af det. Foreløbig øver jeg mig i skriveprocessen og interesserede kan altså følge med på min nye blogside <a href="http://ordlege.blogspot.dk/">http://ordlege.blogspot.dk/</a>.<br />
<br />
Jeg fortsætter som vanligt på denne side.Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-50584278633028991822012-06-24T11:42:00.002+02:002012-06-24T11:42:44.077+02:00Vejen til Kina<div style="text-align: justify;">
Det eneste sted jorden var blød og bar var ude i hønsegården. Hullet var efterhånden blevet så dybt, at det opslugte drengen, når han skulle nå bunden. En stor bunke lå ved siden af hullet. Som altid med en volumen, der overrasker. Bunken vokser.</div>
<div style="text-align: justify;">
Drengen har hele overkroppen nede i hullet. De bare fødder stritter op over hullets kant. På undersiden af den ene fod ses en stor øm vabel. Betændt og skabt af brugen af slidte træsko uden strømper. Budgettet på det lille husmandssted var ikke til sko og strømper. I koldt vejr kunne en tot halm gøre underværker som isoleringsmateriale.</div>
<div style="text-align: justify;">
De irriterende træsko var smidt midt imellem de gokkende høns, der skrabede løs i jorden i håb om at finde nye uopdagede lækkerbidskener.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
En fremmelig høne var lokket af den friskopgravede jordbunke kommet noget nærmere drengen og fandt efterhånden flere små krybende kravl, som hurtigt gled ned. Hak, hak, huk. Gok. Gok. Gok. Det sidste hak ramte drengens fod. Lige midt i den betændte vabel.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Med et skrig kom han op af hullet. Smerten fjernede al motivation for det videre arbejde. Han var ellers i gang med en meget vigtig mission. Han ville grave ned til kineserne, for han havde hørt, de boede på den anden side af jorden. Projektet var enkelt og målrettet. Men måtte altså opgives.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Min fars barndom var fuld af den slags historier. Dette lille fattige husmandssted var en uendelig kilde til historier og fortællinger, som blev givet videre til mig i min barndom. Fortællinger, der vidner om børns forestillinger og måder at tænke på på den tid.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har efterhånden opdaget, at mit eget liv har været lige så rigt på historier. Og at alle andres liv er lige sådan. Det er skønt at møde andre mennesker og høre deres historier. Et åbent blik med en invitation får folk i gang. Og tit og ofte får man en historie med elementer, man kan genkende fra sig selv.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVF4EVOBqeIDIo_eye7GfvGwXFvYp9Z5scbX-KedACzHqmuBDCDTGrgfC0eaLsYZlwTI9Uh7nDqGrG9UuKaHORAAddf5pC648mLKH8PK4qz1o3AMHPgNycVqF2lCSFWqNuy-J2VHJnsTs/s1600/104c9315-7e28-4847-a101-b8def1f12d02.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhVF4EVOBqeIDIo_eye7GfvGwXFvYp9Z5scbX-KedACzHqmuBDCDTGrgfC0eaLsYZlwTI9Uh7nDqGrG9UuKaHORAAddf5pC648mLKH8PK4qz1o3AMHPgNycVqF2lCSFWqNuy-J2VHJnsTs/s1600/104c9315-7e28-4847-a101-b8def1f12d02.jpg" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
Bag fortællingerne ligger udsagn om vores tid, kultur, filosofi og værdier. Så fortællingerne kan bane vej for dialog af meget høj kvalitet. Sådan kan de bruges. Og sådan synes, jeg de skal bruges sammen med børn. Børn kan bedre forholde sig til det konkrete end til de direkte kulturelle og værdimæssige udsagn, vi voksne tit kommer med i vores opdragelsesraids.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I min fars lille, simple historie er der mange elementer man kunne tage fat i : Fantasi, udholdenhed, opgivelse, smerte, forestillinger om verden og jorden, dyr og menneskers samspil, naivitet, dumhed, fattigdom, livsglæde, tid til fordybelse, hvad lavede man før TV blev opfundet? osv.osv.osv.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Fortællingerne viser os, hvordan mennesker vælger at leve. Dermed udgør de et væsentligt potentiale i børns dannelsesproces. Fortællingerne giver os en chance for at nå et spadestik dybere, så vi af og til når ind i de dybere ubevidste lag. Historierne letter vores mulighed for selvindsigt : "Vov at vide" var Freuds motto. Tankevækkende, synes jeg. I hans verden var kilden til forståelsen af mennesket tolkningen af de historier vi selv producerer i vore drømme. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Måske kunne Freuds motto omredigeres til et : Vov at fortælle!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
For nørder : </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
For resten så består vores planet af fire lag. Den tynde jordskorpe ligger yderst.
Under jordskorpen er kappen, der er næsten 3.000 km tyk, og i midten
jordens kerne, der igen består af to lag. Den ydre kerne består af
flydende jern og inderst ligger en fast jernkerne. Lithosfæren, som
udgør jordens hårde skal, består af jordskorpen og det øverste af kappen</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hvis du står på Rådhuspladsen i København, og graver en tunnel gennem
Jorden, ville du komme op på havbunden 1500 km sydøst for New Zealands
sydspids.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Vil man til Kina, skal man grave sin tunnel fra Chile eller Argentina.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Så det.....øh. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-75024444857397735932012-06-22T07:33:00.000+02:002012-06-22T07:39:58.621+02:00Mudder og røde skjorter<div style="text-align: justify;">
Vi var ikke fattige. Men der skulle passes på pengene. Min mor var hjemmegående husmor. Helt efter bogen. Sådan var det sidst i 50-erne og først i 60-erne. Min far var ansat som sygeplejerske. Det var til gengæld ikke hverdagskost på den tid. Han arbejdede på Rigshospitalet og cyklede hver dag fra Tårnby på Amager. Arbejdsugen var på 48 timer, så vidt jeg husker. Dengang tog man jo almindeligvis 6 dages arbejde og 1 dag fri.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Min mor gjorde, hvad hun kunne for at få pengene til at strække. Min bror og jeg var på det tidspunkt 3 og 5 år. Jeg var den store. Min mor gik op i, at vi skulle se godt ud. Vi skulle være rene og pæne og have noget ordentligt tøj. Tøj var dyrt. Dengang var der ikke billigt tøj, der blev importeret i store mængder fra asiatiske markeder. Dengang lå Asien i Jylland omkring Herning, hvor kvinderne så småt begyndte at komme i arbejde og masseproducerede tøj i et stadigt stigende tempo.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCYtZt-2qBUOdJYMBzmzszif9yWfKPTs8csadIUdqR_bwLSR9bbOdu_ylej3kkuueQAZAPVgtBYI0c9K7HfaUhlRUjvY9WMXImaa8NzzIckRakEocZkZetN_Bp6E9pD8htoeuZOVKtGKc/s1600/syersker.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCYtZt-2qBUOdJYMBzmzszif9yWfKPTs8csadIUdqR_bwLSR9bbOdu_ylej3kkuueQAZAPVgtBYI0c9K7HfaUhlRUjvY9WMXImaa8NzzIckRakEocZkZetN_Bp6E9pD8htoeuZOVKtGKc/s320/syersker.jpg" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Industrirevolutionen opstod i 1700 tallets England netop omkring tekstilarbejdet , hvor nye maskiner og produktion i store enheder satte gang i en industriel produktion. Arbejdernes forhold var ekstremt dårlige og fagforeninger blev dannet. Blod, sved, kamp, fyringer, ydmygelse, fattigdom var sten på vejen. Også i Jylland. Nu om dage bruger vi billigt tøj i store mængder uden at forholde os bevidst til børnearbejde, kemikalier, underbetaling, manglende rettigheder, megalange arbejdsdage.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men vi skulle have ordentligt tøj, dengang vi var små, min bror og jeg. Min mor var rundet af fattigdommens tradition for at finde løsninger. Hun syede selv meget af vort tøj. Hun havde lært det af sin egen mor, der som en nøgen kvinde af nød havde lært ikke at spinde, men at sy for folk.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Min mor havde syet de fineste røde skjorter til os. Med flipper og lommer og knapper og alt til faget hørende. Butterfly en selvfølge. Dertil kom bukser i<b><b> terylene,</b></b> handelsnavn for den
først producerede polyesterfiber. Det var storslået.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
En dag skulle vi på besøg. Vi var jo børn, så vi fulgte bare med, hvor det end skulle være. Dette besøg krævede, at vi tog os godt ud, syntes min mor. Så det var de røde skjorter. Indtil vi skulle af sted fik vi tiden til at gå udenfor. Vi havde fået produceret et vidunderligt mudderhul, hvor mængderne af mudder voksede i takt med brugen af vand fra stadigt fjernere liggende pytter. Fortyndingen af mudderet blev modvirket af en ihærdig huggen, hakken og graven i jorden. Kvaliteten af mudderet var god. Den var på den ene side flydende. På den anden side ikke mere flydende end den kunne flyttes på en skovl og hældes op i spande og kasser..</div>
<div style="text-align: justify;">
Vi havde fået tilranet os en god trækasse, som vi fyldte og tømte.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Under legen blev min bror kaldt ind, så han kunne blive klædt på til det fine besøg. Jeg fortsatte mit vigtige arbejde i mudderminerne, hvor jeg nu skulle være alene om både ledelse, organisation og produktion. Midt i en væsentlig og betydningsfuld detalje i produktionsprocessen blev jeg afbrudt af min bror. Der stod han i sit fineste puds. Den røde skjorte lyste op og gjorde dagen anderledes.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Du skal komme ind nu, siger mor.</div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg stod med den store trækasse løftet op i hænderne. En særlig fin kvalitet mudder var under omlæsning til en ny lagerplads. Min bror stod ved kanten af mudderhullet.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Du skal komme ind nu, gentog han.</div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg blev lidt irriteret. Disse evige afbrydelser i en seriøst arbejdende mudderproducents liv. Og netop nu, hvor mudderkvaliteten var helt i top og råvaremængderne i mudderminen tilsyneladende uudtømmelige.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Du skal komme ind nu!</div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeplS1fQhJ6mzBNr7pE5xnYogJU4LPmw7LCdVLG2fGOnugqfLEnfSo8AKNd_1Jydcq8J7xwoy4_fZvBe2z6tx2V_rWgwehjtRDpf4AQ5ToAjpcnSP6zPNf_DRytLR45HhtrOwU8ro2018/s1600/mudder.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="222" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeplS1fQhJ6mzBNr7pE5xnYogJU4LPmw7LCdVLG2fGOnugqfLEnfSo8AKNd_1Jydcq8J7xwoy4_fZvBe2z6tx2V_rWgwehjtRDpf4AQ5ToAjpcnSP6zPNf_DRytLR45HhtrOwU8ro2018/s320/mudder.jpg" width="320" /></a>Tonen var blevet lidt skinger og anstrengende, syntes jeg.</div>
<div style="text-align: justify;">
Irriteret og måske en anelse heftigt slap jeg den store kasse med mudder. Den landede i pølen med et tryk, der pressede det underliggende mudder op i store kaskader. Disse kaskader spredte sig vidt omkring. Også til min brors røde skjorte og terylenebukser og det nyvaskede ansigt med det vandkæmmede hår.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det var kun mig, der kom af sted i rød skjorte og terylenebukser. Min mor fandt noget andet til min bror. Det siger sig selv, at hun havde mange kommentarer til min indsats i mudderminen. Ikke positive. Nok nærmere sådan lidt i retning af, hvordan jeg kunne finde på det ! At jeg kunne gøre det imod hende. Alt det arbejde. Også med de røde skjorter, som hun havde glædet sig til at vise frem. Og en lille tåre i øjenkrogen, mens hun lidt hidsigt, men effektivt fik mig vasket og klædt på.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
De børn, jeg møder nu om dage elsker, når jeg fortæller den slags historier. Historier, hvor jeg har dummet mig. Gjort noget forkert. Er kommet i vanskeligheder.</div>
<div style="text-align: justify;">
De elsker, når billedet af de voksne som ufejlbarlige forbilleder krakelerer, og de viser en flig af den menneskelighed, der består i en god blanding af følelser, fejlvurderinger og fantasi. Når de får mulighed for identifikation med voksne, der ikke kun er Barbiedukke-agtige rollemodeller i en lyserød verden. Lad Ken komme i vanskeligheder og Barbie slippe en vind på et uheldigt tidspunkt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Eller oversat til pædagogsprog :</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Børn har brug for rollemodeller. Børn har brug for voksne rollemodeller. I min verden har børnene brug for voksne rollemodeller, der er rigtige mennesker med følelser, fejlvurderinger og fantasi. Voksne, der er troværdige, tillidsvækkende og tryghedsskabende.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Voksne, hvor intet menneskeligt er fremmed. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Nogen har engang sagt :</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Citatet tilskrives Kierkegaard, men er vist egentligt udviklet af følgende tekst, som jeg her gengiver for måske at inspirere til læsning af ældre tekster. Det er ikke altid nødvendigt at forkaste fortidige menneskers tanker, blot fordi de ikke er udtryk for den nyeste forskning indenfor hjernevidenskab og raketteknologi :</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div class="txt" style="text-align: justify;">
<i>Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi
man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog,
ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man
dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i
ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det
Ingenting – sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper
Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper
mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at
vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa
sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele – og taber mig selv!<cite> </cite></i></div>
<div class="txt" style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="txt" style="text-align: justify;">
<cite>Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse</cite>
af Anti-Climacus udgivet af S. Kierkegaard, C.A. Reitzel 1849,
1ste Afsnit, C, A, a, β, »Endelighedens Fortvivlelse er at mangle Uendelighed"</div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-5795220589015518502012-06-17T22:03:00.001+02:002012-06-17T22:42:02.480+02:00Relativt utidig<div style="text-align: justify;">
Min mor havde mindst én særhed. Hun kunne ikke ret godt holde ud at være i et rum, hvor der ikke var lyden af et urs tikken."Skidt med om det har visere, bare det tikker", sagde hun. Min mormor havde det efter sigende på samme måde.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Måske gjorde de ret i ikke at gå op i viserne. I hvert fald er det, så vidt jeg ved, ikke muligt at definere tid. Nogen siger, at tid er naturens måde at undgå at alting sker på en gang. Men tid er jo relativ, som Einstein blandt andre har påvist. Tiden går langsomst for dem, der bevæger sig. Kloge folk har beregnet, at hvis man rejser med lysets hastighed ud til kanten af vores galakse, også kaldet Mælkevejen, og tilbage igen vil det tage ca. 23 år. Desværre er der i den mellemliggende periode gået 150.000 år på jorden. Det er altså en gangbar metode til at rejse fremad i tiden, men den går stærkt ud over familierelationerne.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
At tiden er relativ er ikke helt ukendt for mig. Jeg husker min barndoms dage som meget lange. En time, et kvarter, ja det hele kunne være meget langvarigt. Det var som om man kunne nå uendeligt meget på en dag. I skolen kunne dagen føles lang, men samtidig var der gode lange eftermiddage med tid til leg, lektier, idræt osv. og også aftener med oceaner af tid. Året var langt. Somrene skønne, varme og evige. </div>
<div style="text-align: justify;">
Som årene er gået føles tiden kortere. Jeg synes knap et nyt skoleår er startet, før det er omme. Årene stryger af sted.</div>
<div style="text-align: justify;">
Der kan være dage, der snegler sig af sted. Trods alt. Dage, der ligesom aldrig får ende. Det er mest dage med ubehageligt indhold. Den dag en nærtstående dør. Eller nogle af de triste mærkedage. Men generelt stryger tiden af sted.</div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZei9soW7bIhxw47Tb6WUZggqQOQC9aajttt4jK6nNGSr43UmM1HsrLKnvGCOQoNF9vRbNH5XpUTpAB5RGRjoIRkOfWRGf1duR7R8C9gYTpCRm4prA-wz9RKhv0uPMPb7xkFwBweADhKs/s1600/w_966327c8cd.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZei9soW7bIhxw47Tb6WUZggqQOQC9aajttt4jK6nNGSr43UmM1HsrLKnvGCOQoNF9vRbNH5XpUTpAB5RGRjoIRkOfWRGf1duR7R8C9gYTpCRm4prA-wz9RKhv0uPMPb7xkFwBweADhKs/s1600/w_966327c8cd.jpg" /></a>Oplevelsen kan muligvis forklares matematisk. Dag 1 i mit liv fylder 100%. Dag 2 fylder 50%. Hver dags relative andel af ens liv falder for hver dag der går. Det samme gælder selvfølgelig årene. 1 år i min alder er jo kun 1/54 del af mit liv, hvor 1 år som 5-årig udgjorde 1/5 af livet.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Da jeg var barn, var jeg nogen gange bange for døden. Jeg var ikke bange for at dø selv, for det tog jeg slet ikke i betragtning som en mulighed. Men nu kan jeg godt se, at rent matematisk har jeg levet mere end halvdelen af mit liv, med mindre jeg ender med at blive mere end 108 år gammel. Hvis jeg bliver 80 år, har jeg 26 år tilbage. Set med de briller føles hvert år også kortere.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg husker fra min barndom, når jeg gik rundt og talte med de gamle, der boede på plejehjemmet, hvor vi boede, at mange af dem sad meget stille og så ud til ikke at foretage sig ret meget. Ikke desto mindre sagde de tit noget om, at tiden gik hurtigt. At dagen var fløjet af sted. I min verden kunne tiden kun gå langsomt, når der ikke var nogen aktivitet. For mig gik tiden hurtigst, når jeg var i bevægelse eller på anden måde var aktiv. Derfor var det fuldstændig sort snak at tiden kunne gå hurtigt for de gamle.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men humlen i det er, at vores opfattelse og oplevelse af tid forandres med alderen, og med den viden kan vi måske bedre forstå den utålmodighed, der særligt fra drengene strømmer os i møde, når vi har forklaret og instrueret : <i>Skal vi ikke snart i gang ?</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-64574311793775540312012-06-17T20:23:00.000+02:002012-06-17T20:46:58.905+02:00Henriks hønsestrikkede hue<div style="text-align: justify;">
Forleden stødte jeg på en hue. Vi har gemt den i mange år. Efter min lille søn brugte den til værn mod kulden for knap 30 år siden, er den indgået i vores datters dukkers univers, hvor den har været en skattet hovedbeklædning i børnenes leg.</div>
<div style="text-align: justify;">
Huen er strikket. Hønsestrik, som det hed dengang. Sjovt udtryk, men her er baggrunden iflg. Wikipedia : </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b>Hønsestrik</b> er en betegnelse for en strikkestil fra 1970'erne.</div>
<div style="text-align: justify;">
Navnet kommer fra en række bøger af Kirsten Hofstätter - den første fra 1973. Bøgernes budskab var at bryde med de stramme strikketraditioner og normer.
At gøre strikningen mere tilgængelig for alle. Hofstätter opfordrede
til at alle kunne og burde strikke som de ville, hvad der førte til en
masse farvestrålende og fantasifulde trøjer.</div>
<div style="text-align: justify;">
Hønsestrikbøgerne havde et formål<sup> </sup>:</div>
<div style="text-align: justify;">
<i> </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>Hønsestrik er et OPRÅB mod garnfirmaerne, der nægter af udlevere
en strikkeopskrift, uden at man samtidig køber det garn der anbefales
til opskriften!</i><i> </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>Hønsestrik er et OPGØR med de sædvanlige strikkebøger, der altid angiver et bestemt garnfabrikat til hver opskrift!</i><i> </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>Hønsestrik er et OPRØR mod de fastlåsende opskrifter, der ikke får strikkere til at digte og fantasere i strikketøjet. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicEs3hPL3mFqxj-nI18V8O5Ral1U6wNEVIFk3P0jfQpbnjghw2DOWX9sAkxB6_oVpO50dDR3XrJ0pk1Rj8OtFzXiwfuEwuafDBSIQKYKK41S6nJ7zQ0PUcoRrqDZ4sL4p1bPD8M4dSfO4/s1600/244970.501.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicEs3hPL3mFqxj-nI18V8O5Ral1U6wNEVIFk3P0jfQpbnjghw2DOWX9sAkxB6_oVpO50dDR3XrJ0pk1Rj8OtFzXiwfuEwuafDBSIQKYKK41S6nJ7zQ0PUcoRrqDZ4sL4p1bPD8M4dSfO4/s320/244970.501.jpg" width="228" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Sådan en hue var det.<i> </i>Flotte farver i blå, grøn, orange, rød og lidt til og meget mer. Fine små figurer, der danser af sted på en række. En meget glad hue. Jeg fik huen af en mor i børnehaven, hvor jeg arbejdede. Hun havde selv strikket den til sin egen søn, Henrik. Da jeg fik barn kom hun forsigtigt og spurgte mig, om jeg var interesseret i at få noget tøj. Vi var ikke de rigeste i verden, så jeg var glad og taknemmelig. Også fordi tøjet var lækkert, og noget af det var hjemmestrikket hønsestrik. Virkelig smukt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
At gense huen skabte en mængde billeder i mit hoved. Erindringer og stemninger fra fjernere tider gik igennem akkompagneret af billedstrømme. Jeg husker både Henrik og hans mor. De var begge mindre end gennemsnittet. Mor var med pagehår og runde briller, som det var på mode dengang. Henriks oprindelse var lidt af en gåde. Faderen var ikke-eksisterende. Der var ingen kæreste. Moderen var utroligt blid og sød. En dag fik jeg en fornemmelse af Henriks oprindelse. Det var en dag, hvor jeg lukkede børnehaven og som vanligt sludrede med forældrene. Denne dag var Henrik den sidste på stuen. Jeg havde bedt Henrik om at rydde op i dukkekrogen, inden han tog med mor hjem. Han var nødtvungent i gang med opgaven. Det tog sin tid, så der var god tid til at snakke. På et tidspunkt i samtalen spurgte Henriks mor mig, om jeg evt. kunne tænke mig at være donor, så hun kunne få endnu et barn. Hun var meget glad for mig og min personlighed osv. sagde hun. Jeg var noget overrasket, men tog det i stiv arm, som man siger. På den ene side stolt over tilbuddet. På den anden side lidt skræmt over den grænseoverskridende intimitet i forslaget.</div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg fik på en pæn måde takket nej til tilbuddet. Henriks mor blev ved med at være venlig - også i tiden fremover. Vi talte aldrig mere om det.</div>
<div style="text-align: justify;">
Men jeg tænker på det, hver gang jeg ser den hue.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-35456425043538681762012-06-17T11:37:00.000+02:002012-06-17T11:40:17.860+02:00Skyd maskinen!<div style="text-align: justify;">
I mit daglige liv som pædagog har jeg gennem mange år været IT-ansvarlig. Det kan være et meget varieret job med alt lige fra at opdage, at problemløsningen består i, at der skal være strøm på kalorius for at den virker, til mere komplekse indgreb.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
En af de ting, jeg ofte har gjort er at "lægge nyt image på". I IT-afdelingen udvikler de hele tiden nye jargoner. I lange perioder talte de om at skyde maskinerne. "Så fik vi skudt 20 maskiner". At skyde maskinerne, betyder at lægge nyt image på. At lægge nyt image på betyder, at man sletter alt på Pc'en og via en server får lagt programmerne ind igen. Det har sine fordele at gøre det jævnligt, fordi man får ryddet ud i alt det skrammel, som er kommet ind på maskinerne via internettet. Og fordi man får de sidste nye ting med, som IT-afdelingen har udviklet.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det er sundt og godt at få nyt image på.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det kunne godt lyde som en kompliceret proces. Det er det sikkert også. Men selve handlingen, for at få det til at ske, er så enkel, at det næsten gør ondt. Det er lidt problematisk at afsløre det her, fordi det virker indskrænkende på den magtbase, man sidder på, når man har viden som andre ikke har. Hvis alle kan gøre det mister man jo autoritet. Det skaber en demokratisering af teknikken og fjerner den aura af mystik og hokuspokus, der ligger i ekspertviden.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I tilfældet "at lægge image på" består handlingen i at trykke vedvarende på F12 knappen, mens computeren starter op. Så påbegynder maskinen "påspoling" af nyt image, som de siger i afdelingen for IT-forvirring. Herefter kan man blot forlade maskinen og vende tilbage senere og konstatere, at alt er vel. </div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
IT-afdelingen ser helst, at det er IT-vejlederne, der står for denne opgave. Det er også skønt, at kunne møde folks evindelige problemer med computerne ved </div>
<div style="text-align: justify;">
1. se klog ud. </div>
<div style="text-align: justify;">
2. tryk på et par knapper og fremkald et skærmbillede med masser af mystiske tegn og ord. </div>
<div style="text-align: justify;">
3. klø dig i nakken og sig : den må vist hellere få nyt image på ! Jeg skyder den, når jeg får tid.</div>
<div style="text-align: justify;">
4. Modtag hyldest for din store viden, indsigt og tekniske begavelse.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Der må jo være en grund til, at man ikke kan lade andre mennesker varetage sådan en indviklet opgave.</div>
<div style="text-align: justify;">
1. De kunne ødelægge noget !</div>
<div style="text-align: justify;">
2. De kunne finde på at gøre det for sjovt !</div>
<div style="text-align: justify;">
3. De kunne få skidtet til at virke selv og dermed miste chancen for at sige : Der er sgu aldrig noget, der virker. Det er altid galt med computerne, når man vil bruge dem. Og det skulle være så godt og så er det sådan noget lort. Jeg gider snart ikke bruge det i min undervisning mere. Den danske folkeskole er noget lort. Og det i en tid, der kræver mere og mere viden om internet og IT. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg arbejder i en kommune, hvor en af ledelsesværdierne er at "forenkle det komplicerede". Det kan måske være at gå i den anden grøft. Hvis det nu er kompliceret. Men der bliver udgivet diverse pixi-bøger, hvor komplicerede ting beskrives forenklet. Det giver så en anden magtbase. I stedet for at skjule viden, kan man nedladende kloge sig som ekspert, der kan forklare de uvidende og dårligt tænkende brugere om verden, så de kan finde ud af, hvad der er op og ned. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Der er mange måder at bruge sin ekspertviden på. I alt hvad vi foretager os i livet. Men vi har da i det mindste et valg :</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Giv din viden fra dig eller lad vær! </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<pre id="line1"><span class="doctype"><!DOCTYPE HTML></span><<span class="start-tag">html</span> <span class="attribute-name">dir</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">ltr</a>"><<span class="start-tag">head</span>>
<<span class="start-tag">meta</span> <span class="attribute-name">http-equiv</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">Content-type</a>" <span class="attribute-name">content</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">text/html; charset=utf-8</a>"> <<span class="start-tag">meta</span> <span class="attribute-name">name</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">description</a>" <span class="attribute-name">content</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">Blogger er et gratis, brugervenligt blogudgivelsesv<span class="entity">&aelig;</span>rkt<span class="entity">&oslash;</span>j fra Google, som du kan bruge til at dele dine tanker med resten af verden. Med Blogger kan du nemt sende tekst, fotos og video til din personlige blog eller teamblog.</a>"> <<span class="start-tag">meta</span> <span class="attribute-name">name</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">keywords</a>" <span class="attribute-name">content</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">blogger, blogspot, blog, blogger.com, blogspot.com, free blog, gratis blog, personal blog, personlig blog, weblog, create blog, opret blog, new blog, ny blog</a>">
<<span class="start-tag">title</span>>Blogger: Viden om b<span class="entity">&oslash;</span>rn - Blogger</<span class="end-tag">title</span>>
<<span class="start-tag">meta</span> <span class="attribute-name">name</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">com.google.blogger.b2.gwt.app.BloggerGwt::gwt:property</a>" <span class="attribute-name">content</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">baseUrl=http://www.blogger.com/static/v1/gwt/</a>">
<<span class="start-tag">script</span> <span class="attribute-name">type</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">text/javascript</a>">
var AppDataDictionary = {
blogKey: '9101689214644643209',
blogHomepageUrl: "http://videnomboern.blogspot.com/"
};
<span class="end-tag"></script></span>
<<span class="start-tag">style</span> <span class="attribute-name">type</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">text/css</a>">
@font-face {
font-family: 'Open Sans';
font-style: normal;
font-weight: 300;
src: local('Open Sans'), url('//themes.googleusercontent.com/static/fonts/opensans/v5/DXI1ORHCpsQm3Vp6mXoaTRa1RVmPjeKy21_GQJaLlJI.woff') format('woff');
}
@media screen and (max-width: 1023px) {
.editor .state .editorHolder { right:30px; }
.editor .state .optionHolder { right:-250px; }
.editor .state .optionHolder:hover,
.editor .state .optionHolder.pinned { right:0; }
}
</<span class="end-tag">style</span>></<span class="end-tag">head</span>>
<<span class="start-tag">body</span> <span class="attribute-name">id</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">blogger-app</a>" <span class="attribute-name">class</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">null lang_da</a>">
<<span class="start-tag">script</span> <span class="attribute-name">type</span>="<a class="attribute-value" href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=9101689214644643209">text/javascript</a>">
var BloggerClientFlags={1:true,2:true,3:true,7:true,8:true,11:true,15:true,20:false,24:true,25:true,26:true,27:true,28:true,29:true,30:true,31:true,33:true,34:true,35:true,36:true,39:true,41:220,42:158,43:"Viden om b\xf8rn",44:"http://buzz.blogger.com",45:"http://bloggerindraft.blogspot.com/",46:"http://blogsofnote.blogspot.com/",47:"Firefox 12.0",50:"jorndalgaard@mail.dk",51:"/favicon-image.g?blogID\x3d9101689214644643209",52:"http://www.blogger.com/static/v1/v-css/4040203817-focus.css",53:"http://www.blogger.com/static/v1/jsbin/1947623952-fc.js",54:"mail.dk",55:"/go/feedback",56:"http://apis.google.com/js/share.js",57:"//www.google.com/support/blogger/go/profileswitch",58:"http://www.google.com/support/forum/p/blogger?hl\x3den",59:"http://help.blogger.com/",60:"http://videnomboern.blogspot.com/",61:"http://videnomboern.blogspot.com/logout?d\x3dhttp://www.blogger.com/logout-redirect.g?blogID%3D9101689214644643209",62:"https://spreadsheets.google.com/spreadsheet/viewform?formkey\x3ddGE2ZlByWjVzS1FrSFpGb3AxZVVZb0E6MQ",65:"/go/optinfeedback",66:"[,\x2282\x22,\x2239\x22,\x220\x22,\x220\x22,\x2243\x22]\n",67:"https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8aTpUS-b3TfqlH_BhUH300DeNEHVc2nalmr1X3nLXWr7CciB3VoF4rND7iDOUCYidOxjvJKemcKesY0YrhYIcRuS11O-kDdYkcglFUD9wFBWlmWeKVz7uKJTh6u3Cw0LSuPSlTKzcFFU/s220/j%25C3%25B8rn.jpg",68:"/profile/17236440233472744685",69:"AOuZoY7UZ0INnfqWsoje-03BTjizKjAThw:1339921896567",70:"AIzaSyBvVRqeAZhzkr7PC0n9YaulojZdGVKEBUc",71:"da",72:"/opt-in-new-ui.g?useNewUi\x3dfalse\x26token\x3dAOuZoY6LiJhh4_lMtkyyIT66dgizdjY3FQ:1339921896569",73:"http://videnomboern.blogspot.com/b/html-preview?token\x3dfAhJ-zcBAAA.lGf85y5Hn5sTY1Di8QFJgg.HcG6SCDsIIxQOmH5kbCExw",74:"J\xf8rn",75:"AOuZoY7GjKgI1YtGaRx4bz66HEXmZaa_RQ:1339921896567"};
var _layoutOnLoadHandler = function() {};
var _adSenseSignupCompleteHandler = function() {};
// For adsense promo youtube video
var onYouTubePlayerReady = function() {};
</pre>
</div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-40176808883496654092012-06-17T10:03:00.000+02:002012-06-17T11:50:09.852+02:00Tanker om tænkning.<div style="text-align: justify;">
Det er en umulig opgave. Det der med at vide, hvad der foregår inde i hovedet på andre mennesker. Hvordan foregår tænkningen helt konkret? Den eneste metode, vi har til rådighed, er at tale med hinanden om det. Vi kan lave interviews. Måske endda lidt systematiske, så vi får en masse materiale fra forskellige mennesker. Der er hele tiden overvejelser at gøre sig : Har måden at tænke på noget at gøre med alder? Har måden at tænke på noget at gøre med køn? Har måden at tænke på noget at gøre med arv? Miljø? Kultur? Historisk tidsperiode?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Når jeg her taler om måden at tænke på, mener jeg ikke så meget indholdet i tænkningen. Det er mere formen og strukturen. Hvordan opleves tænkningen inde i hovedet? Det er som regel godt at starte med sig selv. En god beskrivelse af, hvordan man selv oplever tingene sætter tit andre mennesker i gang, så de også fortæller. Jeg afventer spændt reaktioner. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hvad angår mig selv, må jeg sige i al fortrolighed, at min tænkning ofte er rimelig kaotisk. Jeg har ingen klar erindring om den allertidligste barndom, men har en fornemmelse af, at tænkningen som årene er gået er blevet mere og mere <i>bevidst</i> for mig. Bevidsthed betyder noget. Det er mærkeligt, men man kan tænke på, at man tænker, mens man tænker. </div>
<div style="text-align: justify;">
Men inde i mit hoved er der, hvad jeg vil kalde, <i>tankemylder</i>. Der foregår rigtig mange ting. Det foregår tit i spring. Uden bevidst struktur. Det er ikke mig, der styrer. Tankerne vælter bare frem. Den ene tanke fører en ny med sig via <i>associationer</i>, som er en slags sammenkædninger. Der behøver ikke være nogen som helst logisk struktur. Det kan være en følelse, der kommer ind over. Pludselig kommer en <i>erindring</i> og sætter sit præg på tankemønsteret. En person. Et sted. Noget behageligt. Noget ubehageligt. Tankerne vandrer af sted.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Når man lytter til andre mennesker, kan man somme tider få indtryk af, at de har en helt anderledes måde at tænke på. Nogle mennesker lyder så kloge, så velovervejede, som om der inde i netop deres hoved hersker en særlig orden, hvor fornuften, logikken og systematikken hersker. Hvis det så samtidig er blandet med noget, der i det mindste lyder som stor indsigt og viden, møder vi dem med ærefrygt og respekt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Min lettere kaotiske tænkning forandrer sig mærkbart i nogle bestemte situationer : Når jeg taler, tænker jeg. Når jeg taler, får jeg struktur på mine tanker. Når jeg taler, har jeg en oplevelse af at blive klogere på det, jeg taler om. Der sker en kognitiv forandring. En læring. En erkendelsesproces. Mon ikke der findes andre, der har det på samme måde. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hvis det at tale giver mulighed for erkendelse må det betyde noget for pædagogisk og didaktisk (undervisningsmæssig) virksomhed. Hvis tale fremmer tænkning og erkendelse, må tale sættes i centrum.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg synes også, jeg kan få struktur på mine tanker, når andre fremlægger <i>deres</i> tanker, <i>deres</i> indre historier og logikker. Når bare de ikke taler for længe, for så er mine tanker for længst vandret til den anden ende af verden, mens øjnene står på uendeligt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Den optimale situation er dialog. Når man taler med hinanden på skift. Og navnlig forholder sig til det, som bliver sagt. Nogen gange får man indtryk af, at det kniber lidt med interessen for at lytte til andre. Det er som om, der mest handler om at få fyret sin egen oplevelse eller pointe af, og så kan man vandre videre i sin egen indre verden.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men hvad hvis man ikke har nogen at fortælle sine tanker til? Det må ændre en del på mulighederne for kognitiv udvikling. Hvis børn eller voksne bevæger sig i et miljø, hvor man ikke taler og navnlig ikke lytter. Der er ikke bare tale om ensomhed som følelse, men ensomhed med store konsekvenser også for den kognitive udvikling.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget det hjælper på struktureringen af mine tanker at skrive tingene ned. Eller op. Nogle gange kan det være rart at få systematiseret tingene, så man kan få skabt overblik over komplekse forhold. Der er som regel tale om forenklinger af forholdene, men det hjælper mig til at få skabt overblik over handlemuligheder, så jeg kan lave planer og dermed aftaler med andre mennesker om handlinger, vi udfører i fællesskab for at nå et bestemt mål.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
De komplekse forhold, man kan beskrive, kan også omhandle følelser, erindringer og tanker. Det har lidt samme effekt som at tale. Man bliver klogere på, hvad man mener. Man bliver mere bevidst om sig selv og sine tanker. Men også her kommer dialogen ind som en væsentlig partner : Jeg personligt udgiver jo netop mine tanker. Jeg får meget ud af reaktionerne. Jeg er glad for, at der er læsere. Det giver mig lyst til at skrive endnu mere, ja til tider føler jeg det næsten som en forpligtelse at blive ved med at opretholde denne skriftlige dialog med verden.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Lad os for guds skyld hjælpe børnene med at få lov til at formulere sig og indgå i dialog med andre. Lad os sikre en pædagogik og opdragelse i de små hjem, hvor vi respekterer, at man lærer gennem tale og dialog. Det, der kommer ud af munden, er ikke forarbejdet og færdigt materiale, men netop en del af en erkendelsesproces i stort og småt. Det er en måde at møde verden, hvor man får testet sin egen væren og værdi, så lad os møde den sådan. Med respekt for at mennesker, og ikke mindst børn, altid er på vej, altid er i en udviklingsproces. Det giver ikke mening fordomsfuldt at tænke, at han eller hun <i>er </i>sådan. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I en struktureret tænkning om tænkningen vil man sandsynligvis dele tænkning op i to hovedområder:</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
1. Filosofi. Tænkning om erkendelse, om problemløsning, logik, beslutninger osv.</div>
<div style="text-align: justify;">
2. Kognitionspsykologi. Opmærksomhed, sansning, perception, sprog, læring, intelligens osv.</div>
<div style="text-align: justify;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyE7wIJtnwsg5H-1X6wj0eKoYfMYGItS6AIftXnZGbuL4ErfjyM_2UKnuJpgOYswtdwgtC6gCtg-vQ77-6ttmMtssbKD2SQ_JTP88V3LBGwpjUnmJUZ3TnWGQYxrPtBcg1hNQrU2V91xU/s1600/doctor.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyE7wIJtnwsg5H-1X6wj0eKoYfMYGItS6AIftXnZGbuL4ErfjyM_2UKnuJpgOYswtdwgtC6gCtg-vQ77-6ttmMtssbKD2SQ_JTP88V3LBGwpjUnmJUZ3TnWGQYxrPtBcg1hNQrU2V91xU/s1600/doctor.jpg" /></a></div>
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Man vil muligvis få lyst til at komme på yderligere strejftog i andre emner som f.eks. <i>bevidsthed</i>. Og dermed det ubevidste. I store dele af psykologien handler indsatsen om, hvordan man gør det ubevidste bevidst, så jeg'et eller personligheden kan blive stærkere. Hvordan skulle dette være muligt uden sproget? Langt hen ad vejen tror jeg, vi i vores kollektive udviklingshistorie har lært at arbejde med disse forhold. </div>
<div style="text-align: justify;">
I mange tilfælde er der betydningsfulde mennesker, systemer og magthavere, der har forsøgt at styre disse processer, så mennesker kun i en snæver og bestemt defineret retning udvikler bevidsthed. Systemerne har en tendens til at bryde sammen på sigt, men kan kaste sorte skygger over generationer af menneskers tilværelse.</div>
<div style="text-align: justify;">
For tiden er er godt eksempel Nord-Korea. Eller Burma, hvor de fleste nu kender Ang San Suu Kyi, der har siddet i årevis som samvittighedsfange.</div>
<div style="text-align: justify;">
Og lad os aldrig glemme os selv. På hvilke områder bliver vores tænkning, erkendelse, bevidsthed manipuleret?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-69539613489239412972012-06-10T01:23:00.001+02:002012-06-10T09:39:05.792+02:00Regnbuen, Solstrålen og Honningkrukken<div style="text-align: justify;">
Det er virkelig muntert at studere navnene på de huse man bruger i Danmark, når børnene skal passes, opdrages og udvikles, mens far og mor går på arbejde, fordi de er så heldige at være færdigproducerede lønarbejdere. Eller måske på vej som studerende. Eller travlt optaget af at være arbejdsløse og dermed aktiverede eller i fuldt sving med at skrive hundredevis af ansøgninger, mens vi venter på bedre tider, der kræver, at vi alle arbejder mere. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Disse fantastisk navne på daginstitutioner indeholder mange sjove signaler. De fleste har blot navn efter beliggenheden. Men så er der alle de andre, der er resultatet af et aktivt valg. Det er for en stor del en fantastisk gang romantisk sødsuppe med klare hippietendenser fra 70érne. Udgangspunktet er som regel natur. Ofte uden tanke for, hvad man tænker om at være i sådan et hus. Hvad med at være i en Hvepserede ? Jeg skal ikke nyde noget. Ragnarok, Hurlumhejhuset, Turbofluen, Rumlepotten, Hoppeland og Bloksbjerg er eksempler på steder, hvor jeg på forhånd er totalt udmattet af stress. Det må de voksne da vist også være i Blæksprutten.</div>
<div style="text-align: justify;">
Det er utroligt så mange Fuglereder, der er. Svanereden, Lærkereden, Svalereden osv.</div>
<div style="text-align: justify;">
Der er tonsvis af Regnbuer. Regnbuen er vist øverst på listen over populære navne. Man kan jo også finde guld for enden. Farverne lugter af kreativitet. Og Over the Rainbow i troldmanden fra OZ signalerer eventyr. Bifrost er lidt i samme boldgade med det nordiske gudeislæt, som også er populært flere steder : Valhalla, Ygdrasil, Midgård, Asgård.</div>
<div style="text-align: justify;">
Politiske budskaber er bandlyste. Men alligevel : Røde Rose? </div>
<div style="text-align: justify;">
Nogle prøver virkeligt at signalere, hvem de er rent pædagogisk. Hvad med Mågodtland ? Naturlig'viis? Er det muligt at være trist i Børnehaven Evigglad ? Jeg ville nok få brug for et par sygemeldinger i ny og næ, hvis jeg skulle leve op til det navn. Jeg har selv arbejdet et sted, hvor grupperne hed Fryden, Glæden og Lysten. Jeg havde det ærlig talt ikke særlig godt der. Der var ikke stor enighed om, hvad fryd, glæde og lyst var. Jeg fik i hvert fald ulyst, så jeg sagde op. Til min store fryd og glæde.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Nu om dage er det blevet moderne at profilere sig inden for særlig fagfelter som natur, musik, teater, idræt osv. Det må i fremtiden betyde noget for institutionernes navne, der så kan signalere, hvilken retning man tager. Så må det være op til ledelsen at sikre sig, at man faktisk, når de mål eller retninger, der ligger i navnet. Men mange forældre vil vælge allerede efter navnet. Så det kan være, der kommer en Laudrup-børnehave ? En Mozart? En Bournonville? En Reumert? Leg og bevægelse fremhæves i navne som Hoppeborgen, Hoppeland, Klatretræet, Legehuset. Kultur, bøger og eventyr ligger i navne som Den Flyvende Kuffert, Eventyrgården, Atlantis, Bulderby, Elverhøj og Busters Verden. I de konnotationer, der knytter sig til universerne.ligger implicitte løfter om de glæder, som venter børnene.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hvilke implicitte løfter eller trusler ligger der i Heldagshuset? Eller hvad med en tur i Marmeladekrukken? Friheden? Der vil jeg gerne være! Stenen? Det lyder tungt. Farveladen? Solen? Nordlys? Ren romantisk, æstetisk velvære - sikkert meget omsorgsfulde ligesom i Kærnehuset, Noahs Ark og Skattekisten.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har lavet en liste med eksempler på danske institutionsnavne. Det er sjovt at tænke på, at en del af konceptet også kan være navne på grupperne i huset. I Galaksen er der muligheder for mange planetnavne eller mælkeveje. I Marengsen kan det være Kyskagerne og Rutebilerne. I Jordkloden er det måske verdensdelene ? I Altankassen vokser der måske Grønærter, Gulerødder og Rødbeder? Der kan digtes på livet løs, men virkeligheden er som regel meget sjovere end fantasien.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men her er listen, så er du advaret. Du kan stoppe NU!</div>
<br />
<span style="font-size: x-small;">Atlantic </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Asgård </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Altankassen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Anemonen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Alfehuset </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Afrodite </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Agerhønen</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Børnesnak </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Baobab </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Blomstergården </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Brumbazzen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bulderby </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bifrost </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Blæksprutten </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Blåhvalen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bellis </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bøllefryd </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Balder </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bavnehøj </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Blomsterhaven </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bolden </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Børnehøjen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Børneslottet </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Børnely </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Busters Verden </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Børnehaven Evigglad </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Børnehaven Augusta </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Brumbasserne </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Blåhvalen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bambi </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Børnely </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Børnehaven Naturligvis </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bjørnen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bloksbjerg</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Bølgen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Borgen</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Chili</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Cirkeline</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Dragen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Den Flyvende Kuffert</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Dråben </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Den blå Delfin</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Det blå hus</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Duslingen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Dragehaven</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Duetten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">De 4 årstider</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Drivhuset</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Elverhøj </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Enveloppen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Eventyrhuset</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Friheden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Farveladen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Futterød</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Fryden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Flyveren</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Fasanen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Filuren </span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh59BBo5w8e_x3py3DlrBgWXimU18fTex1MyYMWiYIl_HmziE-lfHWugY5UvXZT-waZ5qcm79IWtWAhj5jgEMyrmk6RdcmPik4-cHtnQJ6wID23iume9Pjvh_YaSiag6JEI0M3tcUZeScM/s1600/le_creuset_honningkrukke_rod.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh59BBo5w8e_x3py3DlrBgWXimU18fTex1MyYMWiYIl_HmziE-lfHWugY5UvXZT-waZ5qcm79IWtWAhj5jgEMyrmk6RdcmPik4-cHtnQJ6wID23iume9Pjvh_YaSiag6JEI0M3tcUZeScM/s320/le_creuset_honningkrukke_rod.jpg" width="320" /></a></div>
<span style="font-size: x-small;">Gnisten </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Glæden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Grønærteby</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Galaxen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Græsbakken</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Græshoppen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Grøftekanten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Guldsmeden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Grenen</span><br />
<span style="font-size: x-small;"><br /></span><br />
<span style="font-size: x-small;">Haven</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hurlumhej</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hvepsebo</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Heldagshuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hvepsereden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Honningkrukken</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Humlebien</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hedehi</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Himmelblå</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hylet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Havblik</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hestestalden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hoppeland </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hobbitten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Haletudsen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Himmelblå</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hundredemeterskoven</span> <br />
<span style="font-size: x-small;">Hoppeloppen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hættegården</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hyttefadet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Humlegården</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hjertehaven</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Hjertegården</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kærnehuset</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Jordkloden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Jernurten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Junglen</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Klodshans</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Knuden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kahytten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Krible-bo</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Koldbøtten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Klatretræet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kærgården</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kirsebærhuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Krebsen</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Kastanieborgen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kernehuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kridthuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kong Gurli</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kongerosen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kastanjen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kræmmerhuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Krokodillehaven</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kompasset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kælkebakken</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kometen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kompasset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kareten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Krudtuglen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Kærnehuset</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Legehuset </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Lysten</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Luftens helte</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Lærkereden </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Løven</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Labyrinten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Lagunen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Løvfrøen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Lærkebo</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Lille Bjørn</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Mariehønen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Muldvarpene</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Marmeladekrukken</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Mælkevejen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Myretuen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Manegen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Mælkebøtten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Midgård</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Muslingen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Mågodtland</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Marengsen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Mælkevejen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Minihøj</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Mejsen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Mælkebøtten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Mælkevejen </span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Naturli'viis</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Naturfidusen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Noahs ark</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Nordlys</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Nordlys</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Nordstjernen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Nattergalen</span> <br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifazR2qSfuSMDacfpGWer6sKWt0JbQgaCgxnEifOICdx7UfjxKmGq7S-wkOKJ9dkTvqNLiAsvJxaQlnPXIHjR2Tg0EQGJbgIRnfmz6R0mXkasEOZdX46aBH2sF8_kQqEY1FdTVg49-d9c/s1600/s035b.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifazR2qSfuSMDacfpGWer6sKWt0JbQgaCgxnEifOICdx7UfjxKmGq7S-wkOKJ9dkTvqNLiAsvJxaQlnPXIHjR2Tg0EQGJbgIRnfmz6R0mXkasEOZdX46aBH2sF8_kQqEY1FdTVg49-d9c/s1600/s035b.jpg" /></a><span style="font-size: x-small;">Naturli'viis</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Naturfidusen</span><br />
<span style="font-size: x-small;"><br /></span><br />
<span style="font-size: x-small;">Oasen</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Pilehytten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Paletten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Perlen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Pyramiden</span><br />
<span style="font-size: x-small;"><br /></span><br />
<span style="font-size: x-small;">Ragnarok</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Rosenvang</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Regnbuen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Røde rose</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Ræven</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Regnskoven</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Rudolf</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Røverdal</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Roden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Rabalderstræde</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Røde Sol</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Regndråben</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Sommerfuglen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Småland
</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Solgården</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Solstien </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Solstrålen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Stenen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Skovtrolden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Solsikken</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Søstjernen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Skovreden </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Skuden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Spiloppen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Spirillen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Safiren</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Skattekisten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Solhuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Smilehullet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Skovslottet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Solen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Skibet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Snurretoppen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Spiren</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Svend Gønge</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Spirrevippen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Svalen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Spilloppen</span><br />
<span style="font-size: x-small;"> Solstrejf</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Stjernehuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Svalereden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Skovmusen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Smørhullet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Smørblomsten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Solsiden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Svanereden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Skarntyden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Solskrænten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Stærekassen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Strikkegården</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Svanen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Svanegården</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Symfonia</span><br />
<span style="font-size: x-small;"><br /></span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tumlehuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Troldpilen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tyttebøvsen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Turbofluen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Trekløveren </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Troldehuset</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Troldehaven</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Troldemarken</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Troldehøjen </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Troldereden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tusindfryd</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tryllestien</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tussenelda</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tusindben</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Toppen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Thunfisken (i Thunøgade)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tryllefløjten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tudsen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Trinbrættet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tagrenden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Tommeliden</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Under bøgen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Ulvereden </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Unoden</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">VokseVærket </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Vildrosen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Vandpytten</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Vanddråben</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Vandrefalken</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Valhalla</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Valnødden</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Vildrosen</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Viben</span><br />
<span style="font-size: x-small;">VillaVilleKulla</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Ygdrasil</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Æsken </span><br />
<span style="font-size: x-small;">Æblet</span><br />
<span style="font-size: x-small;">Ællingen</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Ørnen</span><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Åkanden</span><br />
<span style="font-size: x-small;"><br /></span><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">1000fryd</span>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-92134499398953122542012-06-09T18:21:00.000+02:002012-06-10T23:45:59.207+02:00Fluernes herre<div style="text-align: justify;">
Solen sender sine varme energier gennem atmosfæren. Vi er heldige. En del energier rammer stakken af brune brædder, så de varmes op. Det føles skønt at sidde der. Man får varmen nedefra gennem brædderne og oppefra via solen. Vi sidder der og nyder livet, min søn og jeg.</div>
<div style="text-align: justify;">
Han er ca 2 år. Nyder varmen som jeg, men er samtidig bange. Fluerne har opdaget velbehaget ved at opholde sig på bræddestakken. Der er en flok på 10-15 stykker, der skiftevis sætter sig og myldrer lidt rundt og ind i mellem tager sig en flyvetur. Han er åbenbart bange for fluer.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Der er ikke noget at være bange for, siger jeg.</div>
<div style="text-align: justify;">
Det har tydeligvis ikke den store effekt. Der kommer stadig små klynk og afværgende armbevægelser. Brædderne lå der af en grund. Vi var ved at rage nogle gamle udhusbygninger ned. Træet blev samlet i nogenlunde pæne stakke og overskuelige bunker. Det havde jeg lært dengang nogle af mine venner hjalp mig med en nedrivningsopgave. De ville gerne hjælpe, sagde de, og før jeg havde set mig om, var alt revet ned og lå i en stor forvreden bunke midt på pladsen. Farvel, sagde de. Tak for hjælpen, sagde jeg og gik i gang med oprydningsarbejdet, som tog dobbelt så lang tid som nødvendigt, fordi alt var filtret sammen.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoa9v62VmSRsHCG5N-19YhndmKQ0SvMai8gLSkFmoJuLKLNXGINEoe7kFhL4_Zd2u87H1SvbhghV-xIm_dtxiEw92eZKZ6zr5woA8ixxOpXzcGrtghdAe2XR9vt7XyjG2Y0sipFCMqrfc/s1600/Flue-2.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhoa9v62VmSRsHCG5N-19YhndmKQ0SvMai8gLSkFmoJuLKLNXGINEoe7kFhL4_Zd2u87H1SvbhghV-xIm_dtxiEw92eZKZ6zr5woA8ixxOpXzcGrtghdAe2XR9vt7XyjG2Y0sipFCMqrfc/s1600/Flue-2.jpg" /></a>Bortset fra det, fru kammerherreinde, så lå der nu denne sirlige stak brædder, men også værktøj som f.eks. koben og hammer. Jeg gav hammeren til min lille søn. Slå fluerne, sagde jeg til ham. Han slog. Og slog. Og slog. Han ramte ikke fluerne, men hver gang han slog ned i brædderne forplantede lyd og slag sig, så hele flokken af fluer lettede. Han blev ved og ved. Og grinte og grinte. Han var pludselig blevet den stærkeste og verdens hersker.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og han var ikke bange mere.</div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-35107307282997063292012-06-09T16:44:00.000+02:002012-06-09T17:08:02.304+02:00Gæt en norm.<div style="text-align: justify;">
Sid nu ordentligt! </div>
<div style="text-align: justify;">
Opfør dig pænt! </div>
<div style="text-align: justify;">
Vær nu god ved de andre! </div>
<div style="text-align: justify;">
Spis pænt! </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Vi siger mange ting, hvor vi forventer, at modtagen forstår, hvad vi mener. "Sid ordentligt" indebærer at modtageren ved, hvad der ligger i begrebet ordentligt. Det er selvfølgelig et problem, hvis man opholder sig flere steder i løbet af en dag, og alle mener noget forskelligt med at sidde ordentligt. Vi kan jo f.eks. antage at der er tale om et barn, som både er hjemme, i skole, i SFO og måske på besøg hos bedsteforældrene.</div>
<div style="text-align: justify;">
Alle siger "SID ORDENTLIGT", men opfattelsen er forskellig. Ved bedsteforældrene kan man godt sidde ordentligt, selv om man har fødderne oppe i sofaen. I SFO-en kan man sidde omvendt på stolen. De voksne sidder måske på bordet. Og børnene også nogle gange. Hjemme er der forskel på at sidde ved spisebordet og ved sofabordet. Og reglerne er anderledes inde på værelset.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det værste for det stakkels barn er, at ingen gør sig den ulejlighed at sige, hvad de mener med "sid ordentligt". Så er det måske ikke mærkeligt, at det kan gå galt igen. Nogle gange mener man : sid stille. Nogle gange mener man : Bliv siddende på din stol. Nogle gange mener man : Brug kniv og gaffel, når du spiser. Nogle mener måske : lad være at sidde og se så grinendeflabetprovokerende ud.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Mulighederne er mange. Egentligt er det fantastisk, at langt de fleste får lært at opfatte alle disse forskellige normer for adfærd og faktisk kan handle efter dem i praksis.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikrseOQb2fCTIgZ92fFbXZHSUfRHFreahKX8dy-bqZGN8xV2-ZCtsWwFoM7ZMRX5aBws6OLWwpPjlWocdUe_B3Ja4BlWjUutm7LqA1YH-332nqH2FKV7i343DyorqAWId88Lua6uvUzR0/s1600/sid+ned+og+tis.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="235" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikrseOQb2fCTIgZ92fFbXZHSUfRHFreahKX8dy-bqZGN8xV2-ZCtsWwFoM7ZMRX5aBws6OLWwpPjlWocdUe_B3Ja4BlWjUutm7LqA1YH-332nqH2FKV7i343DyorqAWId88Lua6uvUzR0/s320/sid+ned+og+tis.jpg" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Ind i mellem er der børn, der kommer helt til kort i sådan en verden. En verden, hvor man ikke tydeliggør sine forventninger. En verden, hvor man ikke sætter klare ord på, hvad man forstår ved et givent udtryk og navnlig, hvordan det udføres i praksis. Når man dertil lægger, at nogle voksne synes, at der forskel på, hvad børn må, og hvad voksne må, og derfor forventer at børn ikke gør det, de voksne gør, men bare helt af sig selv gør det rigtige. Uden forklaringer.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og dette eksempel er jo i virkeligheden ikke særligt kompliceret. Tænk engang, at skulle gætte sig frem til forventninger til ens adfærd i alle mulige sammenhænge og rammer. Tænk at være socialt handicappet og ikke kunne aflæse alle disse ting. Det gælder f.eks. i skolen : At være en god skoleelev. Hvad betyder det ? Hvad er det for en rolle, man har her?</div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har bemærket, at nogle af de socialt handicappede børn er meget glade for at få sat ord og handlinger på, helt nede på jorden. F.eks. er en god elev klar, når timen starter. Man har et pennalhus med spidse blyanter osv. Man kigger op på læreren, så man kan høre lærerens instruktioner, og han kan se , at man er klar. Man har bøgerne parat. Man aflæser situationerne eller spørger, så man ved om man skal række hånden op. Eller om det er OK at småsnakke. Den gode elev viser interesse for det, de andre elever laver og siger. Den gode elev er hjælpsom.</div>
<div style="text-align: justify;">
Listen er lang og kan konkretiseres endnu mere. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Nu skal vi jo heller ikke være blinde for, at der forskel på folk. Nogle børn kan slippe af sted med alle mulige ting, uden at de voksne stopper dem. Der er et eller andet med charme og selvtillid. Andre børn bliver rettet med det samme. Det er somme tider sådan det er.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg husker et barn, der klagede sin nød i forhold til de sociale regler, som han ikke forstod. Jørn, hvordan kan det være, at der ikke er nogen, der gider høre mine vittigheder eller griner af dem ? Der er nogen af de andre, der fortæller nøjagtigt de samme historier, og så griner de og har det sjovt.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Tro mig, det var ikke nemt at forklare. Han havde fuldstændig ret. Han var midt i en social udelukkelsesproces, en eksklusionsprocedure, der var både kompliceret og uoverskuelig. Men disse små signaler om udelukkelse var tydelige. </div>
<div style="text-align: justify;">
Nogle gange hjælper det altså ikke, at man kan aflæse de sociale regler og gør ligesom andre. Hvis reaktionen er anderledes, havner man i et mærkeligt tomrum, hvor det er svært at finde en vej. Man kan få en tendens til at lægge sig. At undgå socialt samspil. En nedadgående spiral. Så er man parat til den gamle blues <i>Nobody loves you, when you're down and out.</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Vi bør hjælpe hinanden med at skabe positive spiraler. En af måderne er klar tale om, hvad vi mener og forventer. Eller vi kan jo også blive ved med at gentage de samme udsagn dag ud og dag ind. Hvor mange gange skal jeg sige det? Sid ordentligt. Og dag efter dag udvikler historien sig, så barnet bliver den umulige dreng, der ikke forstår, hvad man siger og måske vil han ikke forstå! De andre kan godt finde ud af det! Og drengen forstår ikke. Han synes jo, han gør ligesom de andre. Som tiden går bliver ansvaret og skylden mere og mere lagt på ham, skønt han egentlig er offer for dårlig kommunikation.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Som i så mange andre tilfælde kan man ikke lave om på andre mennesker, men man kan lave om på sig selv og sine egne handlinger. Så ved at ændre sin kommunikation og begynde at forklare, hvad man mener med det, man siger, kan man helt gratis, fuldstændig kvit og frit, få skabt en ny situation med udviklingsmuligheder for alle deltagere.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<i> </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-89667665038664716462012-06-08T10:54:00.000+02:002012-06-08T10:56:53.420+02:00Den jyske labyrint<div style="text-align: justify;">
I går var jeg i Jysk. I forsøg på at skaffe lindring til min ømme nakke, ville jeg købe en ny hovedpude. Jeg undersøgte hjemmefra, at åbningstiden var helt til kl. 19.00. Et blik på uret bekræftede, at det kunne nås - endda i god tid - også selv om min kone gerne ville med. Hun har jo en vis udrykningstid. Det har jeg lært at leve med eftersom det ikke kan laves om. Så efter den obligatoriske ventetid kunne mit spontane indfald gennemføres. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZsJrVyruVWbBCf8bd0hhTw1Gsb6e0IYQXBoGbAZe6uWqdDWIJBh3yoxTPQq4p7I0V3DDs3EmFDHchJ05xNNQ_Wo_RYccCmuO8cKMDnAGX5eJ9oFkbkpw9SS9W8hgJz70roee8Hrt_h2U/s1600/images+jysk.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiZsJrVyruVWbBCf8bd0hhTw1Gsb6e0IYQXBoGbAZe6uWqdDWIJBh3yoxTPQq4p7I0V3DDs3EmFDHchJ05xNNQ_Wo_RYccCmuO8cKMDnAGX5eJ9oFkbkpw9SS9W8hgJz70roee8Hrt_h2U/s1600/images+jysk.jpg" /></a>Vi drog ud i verden, og nåede frem i god ro og orden. Klokken var 25 minutter i lukketid. Den sædvanlige udstilling uden for butikken var stort set væk En mand kørte et læs stole ind ad døren og fik sagt et hej undervejs. Vi kom ind og mødtes af en mindre labyrint af ting og sager, der barrikaderede adgangen til mange af de ting, vi gerne ville kigge på. Efter diverse gymnastiske øvelser, hvor jeg ikke fik lejlighed til at glemme mine ryg- og nakkesmerter, fandt vi puden. Og selvfølgelig et par andre genstande, vi ikke havde på indkøbslisten. Det er jo en del af gamet. Fristelserne til at købe dimser og dippedutter og billige tilbud på uundværlige lagner og en skridsikker måtte, vi åbenbart altid har manglet. Vi tog også en ekstra runde i butikken. Min kone var lidt stresset og pressede på, for det kunne tydeligt fornemmes, at de unge mennesker havde travlt med at lukke og slukke. Selv om den ene sagde, at nu skulle vi jo endelig sige til, hvis osv......</div>
<div style="text-align: justify;">
12 minutter i lukketid begav vi os mod kassen. Vi måtte kæmpe os igennem massive lagre af møbler og vogne og andre vragdele fra udelivet omkring Jysk. Meget måtte flyttes til side. Skubbes. Løftes. Vi nåede kassen og slap på mirakuløs vis ud 5-i-luk.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
En fascinerende oplevelse, der får mig til at tænke på dagens Danmarks daginstitutioner. Hvordan gør man der ved lukketid? Hvordan føles det at være barn og sidde omgivet af stole, der er stillet op på bordene, mens pædagogerne farer rundt og fejer og rydder op, så de kan gå, når de ikke længere får penge for at være på arbejde? Hvordan føles det at være mor, der kommer 10 minutter i lukketid? Alle andre børn er hentet. Alt bærer præg af lukkeprocesser, der leder tanken hen mod effektiv rengøring som et moderne staldanlæg i et effektivt landbrug.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I pædagogverdenen kæmper vi ofte for at få tildelt den nødvendige tid til arbejdet. F.eks. tid til registrering af det pædagogiske arbejde. Tid til mødevirksomhed. Tid til pauser. Tid til forberedelse af det pædagogiske arbejde. Det er jo ikke noget, der lige dumper ned fra himlen, det vi går og laver. Det kræver ide, planlægning, indkøb, uddelegering, udførelse og evaluering.</div>
<div style="text-align: justify;">
Forberedelse er en nødvendighed.</div>
<div style="text-align: justify;">
Vi burde også indføre et begreb, der hedder "efterberedelse" og sørge for efterberedelsestid, så den tid, der er åbningstid reelt indeholder mulighed for anstændig behandling af børn og forældre.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5wYYHTHl-lTnzdxj8KIiuo4E_79K69fAamilys05e68KIdBtW1SqizDWtMSvDBJ2CvbmCkaoCgGZKsHrk4WEbKzOtYnlJAfd-VgEAegUZvuJYGaZe5YMdYOjg4F90c4xmmrekhAJLYyw/s1600/288561_656_700_0_0_0_0.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5wYYHTHl-lTnzdxj8KIiuo4E_79K69fAamilys05e68KIdBtW1SqizDWtMSvDBJ2CvbmCkaoCgGZKsHrk4WEbKzOtYnlJAfd-VgEAegUZvuJYGaZe5YMdYOjg4F90c4xmmrekhAJLYyw/s320/288561_656_700_0_0_0_0.jpg" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
Men det er måske for meget at forlange?</div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-52528315908590321252012-06-08T08:05:00.000+02:002012-06-08T08:39:12.248+02:00Strejftog i drømmeland.<div style="text-align: justify;">
Når jeg vågner om morgenen, ved jeg tit at jeg har drømt. Det kan være de mærkeligste, særeste ting, der er foregået. I drømmen har det givet god mening, men i vågen tilstand kan det forekomme fuldstændigt forvrøvlet og ulogisk. Det er dog tit muligt, at finde sammenhænge med de problemstillinger, man arbejder med i sit liv.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Som regel går der ikke mange øjeblikke, før al erindring om drømmen er pist væk. Hvis jeg beslutter mig for at fortælle min kone om drømmene, kan det ske, at jeg husker stumper, men det er svært at gengive, hvorfor det lige var så betydningsfuldt. Tit er det følelser og stemninger, der er indholdet. Det hele foregår i en verden, der ikke altid er helt logisk.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
En pædagog, jeg kender, drømmer ofte drømme om, at hun har fået nyt job. Hun er den eneste, der skal tage sig af en kæmpeflok af børn eller andre mennesker. Hvis der er andre voksne til stede, tager de ikke ansvar i situationen. De går måske til pause eller ser ikke børnenes behov, når de græder, slås eller går ud på vejen, for at blive kørt ned.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Sådanne drømme er rimeligt enkle at fortolke. Jeg lader den blot stå, som den er. Men den er vist ovre i afdelingen for mareridt, samarbejdsvanskeligheder og uforløst angst for fremtiden?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Nogle drømme glemmer jeg aldrig. Jeg har en klar erindring om en drøm, der gentog sig ofte, da jeg var noget mere nuttet og krammelækker end jeg er nu. Jeg ved, at jeg har drømt den som 4-årig.</div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOYbklVV_WKFtK_By8iP5LZKJsixMDDLnsVAs_-l7cyJNEx6V1icuTYYMVskQqmCQayJ5tB2VUVbq4ER0csbWJRL6PRPCvvfi3ySFeuopplc5IMuEjSsTefEe9EodNW-G36rqqzaSpLtc/s1600/hurt_vand_salt.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOYbklVV_WKFtK_By8iP5LZKJsixMDDLnsVAs_-l7cyJNEx6V1icuTYYMVskQqmCQayJ5tB2VUVbq4ER0csbWJRL6PRPCvvfi3ySFeuopplc5IMuEjSsTefEe9EodNW-G36rqqzaSpLtc/s1600/hurt_vand_salt.jpg" /></a>Jeg står på kanten af en stejl skrænt. Langt nede strømmer vand af sted med ustyrlig kraft, bølger og skum kaster sig i alle retninger og brydes af store sten, der stikker op over vandet. Et sted lige under mig, er der en kraftig strømhvirvel. Gennem den buldrende bragen af vildt vand høres stemmer råbe. I hvirvlen ses i voldsom fart to voksne og et barn suse rundt i yderkanten af hvirvelcirklen på vej ind mod den voldsomt nedadsugende tragt i centrum. Det er min far og mor. Og min lillebror. Jeg hopper rundt på kanten af skrænten. Løber meningsløst frem og tilbage. Uden handlemuligheder. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg kan bare kigge på.</div>
<div style="text-align: justify;">
De druknede aldrig, for jeg vågnede altid midt i frustrationerne. Så gik jeg lige en stille tur rundt i huset og så at alle sov og var, hvor de skulle være.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I virkeligheden oplevede jeg på samme tid noget, der kunne minde lidt om denne magtesløshed. Jeg var 4 år. Min bror var 2 år. De to års aldersforskel var meget i den alder. Senere udjævnede det sig en del. Men dengang. Jeg havde været i Tivoli. Uden min bror sammen med min elskede og elskelige gudmor, som egentlig var en ensom ven af familien. Hun fik et kæmpeindhold i sit liv ved at projicere sin kærlighed til de børn, hun aldrig fik i et forhold, hun aldrig havde, over på mig og min bror.</div>
<div style="text-align: justify;">
Men altså Tivoli. Jeg kom hjem efter en skøn dag. Det havde været fantastisk vejr. En af disse sommerdage, hvor aftenen ender med fuldstændig stilhed uden vind, mens blomsterdufte kredser rundt og kæmper om at få overtag over din indre lykke. Vi havde hjembragt et trofæ fra Tivoli. Et trofæ, som blev overbragt til min bror, der var vågnet af sin søvn og far og mor sagde, pyt, så lad ham dog få den nu. En ballon. Rød. Fyldt med gas, som fik ballonen til at svæve ret op i luften for enden af den snor, der ellers var dømt til uhjælpeligt at falde til jorden. Han var lykkelig.</div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg gik udenfor. Om bag huset. Huset var i to etager. Lille hus med skråtag og et dannebrogsvindue øverst i gavlen. Bag vinduet var mit og lillebrors soveværelse. I anledning af sommerens varme stod vinduet åbent for at få den varme sommerluft cirkuleret og afkølet.</div>
<div style="text-align: justify;">
Min bror stod i vindueskarmen med ballonen i hånden. Dengang var alting meget større. Det var, som om vinduet sad 10 meter oppe. Jeg var rædselsslagen. Ballonen røg ud af hans hånd og begyndte en hurtig opstigning mod den blå aftenhimmel. Min bror rakte hænderne ud efter ballonen. Jeg råbte. Jeg stod neden under vinduet og dansede rundt parat til at gribe, hvis han skulle springe ud efter ballonen. Magtesløsheden var total. Men heldigvis valgte lillebror at kravle ned ad karmen og ind i værelset, og jeg kunne stå og følge ballonen til den var en lille prik på himmelen og til sidst forsvandt helt fra nethindens billedflade.</div>
<div style="text-align: justify;">
Oplevelsen er mejslet ind i min hjernes indre biograf. Det er sådanne små begivenheder drømme er gjort af.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2IKmku3zvBA7cTAte7OFQ7v6LEF8d-46hIRvoXTqMMrDIbaiTFNe3TQ9Sf8KEkxS5sgusQM-X9z3VaB8cXuhaQxNc5dz-3zSpcatv2OhsJBfyDF7UGnHOrkNCzSrZV9r3K82LuABZnrc/s1600/sisyfos.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="196" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh2IKmku3zvBA7cTAte7OFQ7v6LEF8d-46hIRvoXTqMMrDIbaiTFNe3TQ9Sf8KEkxS5sgusQM-X9z3VaB8cXuhaQxNc5dz-3zSpcatv2OhsJBfyDF7UGnHOrkNCzSrZV9r3K82LuABZnrc/s200/sisyfos.jpg" width="200" /></a>En anden tilbagevendende drøm, jeg har haft som barn, minder om Sisyfos. Sisyfos er en mytologisk figur fra den antikke græske sagnverden. Han havde sladret om et af Zeus' utallige udenomsforhold. Zeus blev som sædvanlig mopset og udtænkte en grusom straf for Sisyfos. Han blev dømt til hver dag at trille en kæmpesten, større end sig selv, op på toppen af et bjerg. Stenen trillede derefter ned på den anden side og Sisyfos kunne begynde forfra. Deraf Sisyfosarbejde.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Min drøm var mere simpel. Faktisk meget simpel. Den handlede om en pæl. I toppen af pælen var bundet en snor. For enden af snoren sad en bold. Næsten som stangtennis. Bolden roterede om pælen, bundet som den var til snoren. Der var ingen forklaring på, hvad der drev den, men det var i drømmen ikke et issue. Problemet i drømmen var, at bolden blev ved med at køre rundt, selv om snoren viklede sig rundt om pælen. I virkelighedens logiske verden vil bolden efter få øjeblikke blive tvunget ind og ramme pælen og måske påbegynde en tur i den anden retning, mens den vikler sig af pælen. Det skete bare ikke. Bolden kørte rundt og kom aldrig nærmere.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg var nødt til at vågne for at komme væk fra denne mareridtsverden, hvor naturlovene og logikken var sat ud af kraft. Jeg fik først bugt med denne drøm langt senere, da jeg i vågen tilstand besluttede mig for at få udryddet dette ulogiske fænomen. Det lykkedes for mig at gribe ind i min drøm, og tvinge bolden ind til pælen. Det var en massiv lettelse. Jeg har aldrig siden drømt drømmen, men den står levende og klar for mig i al sin enkelhed.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Der findes folk, der har forsket i mulighederne for at være bevidst, mens man drømmer. Om mulighederne for at påvirke drømmenes indhold. Det vidste jeg ikke, dengang jeg lavede mit lille personlige drømmeindgrebsstunt. Den faglige betegnelse er <i>lucide drømme.</i> Lucide drømme er <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Dr%C3%B8m" title="Drøm"></a>drømme,
hvori man ved at man drømmer, også kaldt klare drømme. En person finder
typisk ud af, at denne drømmer i midten af sin drøm. Personen kan
derefter kontrollere sine drømme og gøre hvad som helst, som f.eks at
flyve, gå igennem vægge, eller bevæge ting uden at røre dem.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLj3tiZ5MPtBpBqN7jM_EnPcTL0oITP9O3MWkDz_4RKIoVjCw_0lg2Fgds6XzzJXQ3eYz6efTLuu3D75nxPmwhf4lh29YP6EErf7Oa0jLwY5rOh_YBghRDRTVS5lTJZnR1X8yHCglEC3U/s1600/Johannes_Larsen_Grav%25c3%25a6nder.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="173" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLj3tiZ5MPtBpBqN7jM_EnPcTL0oITP9O3MWkDz_4RKIoVjCw_0lg2Fgds6XzzJXQ3eYz6efTLuu3D75nxPmwhf4lh29YP6EErf7Oa0jLwY5rOh_YBghRDRTVS5lTJZnR1X8yHCglEC3U/s320/Johannes_Larsen_Grav%25c3%25a6nder.jpg" width="320" /></a>Jeg erindrer selv at have været flyvende. En helt fantastisk fornemmelse. Blot brede armen ud som vinger og så styre der ud af for fulde hammer. Ud og ind mellem alting. Total kontrol.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Drømmenes verden er meget fascinerende. Ofte er der tydelig sammenhænge med det liv vi lever. Nogle gange kan man vågne med løsningen på et problem, man arbejder med. Så det der med <i>at sove på det,</i> kan være meget nyttigt. For mig er det dybt fascinerende, at man kan bevare erindringen om drømme, man har haft for 50 år siden. Det siger noget om kraften i dem. Lige så fascinerende er det, at alt kan forsvinde fra hukommelsen på et splitsekund. Pist, så er det væk. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Med alderen drømmer man mindre, siger forskerne. Man sover også mindre. Måske er det en rigtig god ide at lytte til børnene, når de fortæller om drømme? Måske er det en rigtig god ide, at spørge dem om deres drømme? Der kan være en vej til forståelse af forhold i deres ubevidste verden, som vi ellers ikke har chancen for at have adgang til.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og ellers kan jeg jo altid starte med mig selv. Jeg er en hidtil uskrevet bog, en verden af sorte huller, der endnu ikke er udforsket. Det skal blive spændende at tage på eventyr og plante flaget på nyopdagede og nyerobrede landområder og kradse i landskabet : JØRN WAS HERE. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-9101689214644643209.post-52794797613200248302012-06-07T07:27:00.000+02:002012-06-07T22:32:51.572+02:00Antagelser om anerkendelse og ansvarlig anførsel<div style="text-align: justify;">
De slås. Kæmper. Kaster rundt med hinanden. Kæppe svinger i luften. Drengene råber udstøder lyde. Ind i mellem tegneserieagtige lyde. AAAGGHHHH! TJUUU! WOUW! TJOK! ZAG! HÅ! PÆRNG!</div>
<div style="text-align: justify;">
- AV, det gør ondt.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSbDiGq1ZqgvcMhIndadeYcD1l_fJcdlsQTABLgFwtfiu3i_1KkUpErMvaXdpT-X0ISjpLPo00vFY0nVo7Q_Y3JqBEZVQbxrOlumaRii94gt6ZaAHeh-TzqHCbCm8pquvaI8fl_FI2fME/s1600/polls_Ka_Pow_pop_art_0308_287458_poll_xlarge.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="305" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSbDiGq1ZqgvcMhIndadeYcD1l_fJcdlsQTABLgFwtfiu3i_1KkUpErMvaXdpT-X0ISjpLPo00vFY0nVo7Q_Y3JqBEZVQbxrOlumaRii94gt6ZaAHeh-TzqHCbCm8pquvaI8fl_FI2fME/s320/polls_Ka_Pow_pop_art_0308_287458_poll_xlarge.jpeg" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
- OK. Så siger vi, man må ikke spænde ben.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Midt i kamplegen foregår en mængde små forhandlinger og tilpasninger. De har snart leget længe. Uden vrede. Uden tårer. Uden splid.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Der sidder 3 voksne ved et bord og bænkesæt. De hygger sig, men har også hele tiden øjnene og ørerne fokuseret på den aktive drengeflok. Mens de sidder der støder der endnu en voksen til. Allerede på 5 meters afstand gjalder det ud over flokken. Hey, pas på der!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
På et øjeblik ændrer situationen sig. Flere børn bliver mere voldsomme. Et par stykker græder. De voksne må stoppe legen.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har set det før. Børnene er meget dygtige til at forhandle med hinanden. Tilpasser sig hinanden. Får tingene til at glide. Meget fordi der sidder nogle voksne ved siden af. Det giver tryghed og overskud til legen. Paradokset er, at når de voksne korrigerer legen, ændrer stemningen somme tider karakter. Det går fra leg til alvor. Konflikter dukker op. Grænser overskrides.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har en teori om, at der sker noget med ansvaret. Så længe de voksne ikke blander sig er ansvaret hos børnene selv. Lige så såre de voksne begynder at styre og korrigere overtager de ansvaret. De voksne styrer reglerne. Børnene holder op med at lytte til hinanden. Holder op med at tune ind på hinandens signaler og bliver optaget af de voksne i stedet. Appellerer til de voksne.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Av. Han slog mig! Blikket går appellerende til de voksne.</div>
<div style="text-align: justify;">
- Nej, jeg gjorde ej. Det var ham, der sagde "spade" til mig!</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Der går ikke længe før al leg er forsvundet og de voksne er travlt optaget af at udrede trådene og skrive tykke historiebøger om, hvem gjorde hvad hvornår og hvorfor, og hvad kunne man have gjort i stedet.</div>
<div style="text-align: justify;">
Det er svært at få legen i gang igen. De magiske øjeblikke er forduftet ud i intetheden. De forkølede forsøg på at genoptage ebber ud og alle går hver til sit og finder nye mønstre.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg siger ikke, at voksne skal lade være med at blande sig. Jeg tænker bare på at man skal passe på med at tage ansvar. Altså bogstaveligt talt <b><i>tage </i></b>ansvaret. Hvis du tager det, har du det. Kunsten er at støtte børnene på en måde, så de kan beholde ansvaret.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Jeg har set eksempler på succesfuld intervention. F.eks.:</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
- Er det OK, at han sidder ovenpå dig ?</div>
<div style="text-align: justify;">
- Er det stadig sjovt?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Derved får man appelleret til den gode indbyrdes dialog uden at fordømme ham, der sidder øverst.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Eller man kan spørge til reglerne i stedet for at være den, der definerer dem.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Man kan evt. selv deltage i det vilde slagsmål. Det giver også en vis forståelse og indsigt. Man skal blot huske sin egen fysiske overlegenhed på nogle felter, sandsynligvis på styrke. Men somme tider er man jo lidt langsommere end børnene! Så pas på med eftertaklinger. Alt andet lige kommer legen nemt til at fokusere på den voksne, når han deltager. Så far med lempe.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Den anerkendende tilgang til børnene har visse fordele. Forstå nu endelig ikke anerkendende som rosende. Det er en kæmpe og meget udbredt misforståelse af anerkendelsesbegrebet. Anerkendelsen bygger mere på at man viser, at man forstår børnenes følelser og behov. At man respekterer deres ståsted og ret til at udtrykke sig. At de har en vis ret til selvbestemmelse.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men balancen imellem at støtte børnene og styre dem er hårfin. Vi vil gerne have, at vores børn skal kunne gå fra ydre styring til indre styring. At de skal gå fra lydighed til ansvarlighed. Det kræver stort mod og indføling fra de voksne omkring børnene.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>Jørnhttp://www.blogger.com/profile/17236440233472744685noreply@blogger.com0