Hokus pokus positiv

 Sssshhhhh.

Stille. Ja, undskyld, jeg hvisker. Men nogen kunne måske høre os. Og det er ikke sikkert, det er klogt. Men jeg har altså brug for at sige det til et andet menneske : Jeg er somme tider ved at kaste op over alt det der med at være positiv og se positivt på det hele.

"Der findes ikke problemer, kun udfordringer", kvidrer de. Positivt. Happy-go-lucky jubel alt-er-vidunderligt-agtigt.

Jeg kan mærke noget inden i mig, når det bliver sagt.

- Vi har et problem, siger jeg.

- Åh Gud nej, der findes ikke problemer, kun udfordringer !!! Det bliver som regel sagt med et overskudsagtigt smil, der ikke helt hænger sammen med det man ser, når man møder øjnenes udtryk.

Og tager jeg fejl, eller er det ikke ofte chefen, der siger det ?

Jeg mærker følelsen af ikke at blive hørt, ikke forstået. Min måde at se verden på er forkert. Jeg er trådt ind over tærsklen til et område i forbudtland.

Der findes ikke problemer.

Det er noget af et udsagn. Temmelig kategorisk. Der er sådan noget uimodsigeligt ordsprogsagtigt over det. Sådan noget i retning af : "Endnu er ingen død af at arbejde". Det udtryk husker jeg tydeligt - ikke mindst fra min barndom, når jeg skulle lave noget, jeg ikke gad.

Siden hen har jeg fundet ud af at der faktisk er folk, der er døde af at arbejde. Ind imellem kan man blive nedslidt, pådrage sig sygdomme eller blive udsat for en ulykke. Det er selvfølgelig ikke et problem - det er en udfordring.

 Det er da også rigtigt, at man kan vælge at se et glas som halvt fuldt eller halvt tomt. Men ind i mellem er der jo næsten ikke noget i. Det er jo en udfordring. Så kan vi jo kalde det at glasset ikke er næsten tomt. Der er stadig temmelig meget tilbage. Og helt klart er der stadig det bedste tilbage.

Men det kan være næsten utåleligt at bevæge sig rundt i positivland og tale positivdansk, som om man er ansat på et reklamebureau til at sælge lort, som om det er parfume.

Jeg tror man risikerer at miste evnen til at se sig selv og sine følelser i øjnene. Hvis det kun er glæde og lykke, kærlighed og harmoni, der er OK. Hvis man ikke tør se de indre dæmoner i øjnene. Eller vise dem frem for andre.

Hvad er der så tilbage ?

Jeg anerkender at der er meget hokus-pokus i sproget. At måden, vi formulerer os på er med til at forme verden. Verden er langt hen ad vejen, det vi beskriver den som, mere end den er noget i sig selv. Vi skaber verden gennem sproget. Vi skaber os selv og hinanden gennem sproget.

Ja, så sandt.

Men vi kan ikke fjerne sorg, smerte, ulykker gennem sproget. Nogen gange har kejseren ikke noget tøj på!!!

Vi skal kunne rumme egne og andres følelser - også når de er sorte. Så er det noget frygteligt bavl, hvis man blot kvidrer : Der findes ikke problemer.........

Men jeg bliver nødt til at liste videre. Du skal ikke sige, jeg har sagt det. Det er bedst, at holde det for sig selv. Jeg skulle bare af med det. Undskyld ulejligheden.