Pulsen dunker med drivende smerte
hjernens krøller råber
altoverdøvende lyde
i et inferno af ord fra kroppe
stenen i min hånd peger mod alle
og ingen
forsvind fra mit liv
lad solen gå ned
et øjeblik.
flygt, kæmp, spil død
slås som satans soldater
væk, væk, væk
fra disse fremmede
aldrig vil min vrede gå ned
mig får de ikke
min mund råber ja, ja, ja,
min mave skriger nej, nej, nej
med 300 kilo kroppe på toppen af min
forsvinder min vilje
dødens stilhed narrer fjenden
slip mig, slip mig, slip mig
hjertet buldrer og ber om ro
på tungen ligger ord
ikke sande, ikke mente, ikke følte
ja, ja, ja, aftale, aftale, aftale
slip mig, slip mig, slip mig
som et tonstungt tryk fra et stempel
trykket ind i min krop
sidder billeder
aldrig glemte
af det jeg så
de gjorde ved mig
en bidsk hunds bid
i hånden der fodrer
med afmålte lunser
af velment vold
Ingen kommentarer:
Send en kommentar