Tavshed er det grå gulds spildte talenter....

54 år. Gammel.
Pædagog.
Jeg startede med at arbejde med børn i 1980. Siden da er der gået 32 år. Det er fuldstændig fantastisk, hvad man kan nå at opleve på den tid. Jeg har nået at samarbejde med et ufatteligt stort antal børn i alle aldre. Mødt, talt med, grint og joket og diskuteret med forældre af alle slags : misbruger, magtmenneske, folk med styr på alt, folk med lyst til råd og hjælp, folk der tror de er helt almindelige, kendisser, charmetrolde, you name it - et bredt udsnit af verdens mangfoldighed.

Og alle disse kolleger og andre professionelle samarbejdspartnere : Medhjælpere, pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker, læger, psykologer, lærere, rengøringsfolk, pedeller, håndværkere i en lang kortege. Hvis de alle sammen -  børn, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere lagde sig ned i en lang række ville der blive brug for kilometerlang plads og hertil god ledelse og gode samarbejdsevner.

Forleden satte jeg mig for at skrive en liste over alle de forskellige pædagogikker, pædagogiske metoder og nye epokegørende tiltag jeg har mødt i min karriere. Jeg er nu nået nederst på det tredje A-4-ark.

Jeg er også en af de heldige, der har fået lov at være på mange forskellige arbejdspladser : Vuggestue, børnehaver og skoler. I de sidste 8 år har jeg arbejdet indenfor undervisningsdelen i folkeskolen som specialpædagog - senest er jeg blevet ansat på en heldagsskole.

Tit har jeg tænkt, at jeg har oplevet så meget, har så mange historier at fortælle og har reflekteret så meget over hverdagens pædagogik........
Tit har jeg tænkt, at man burde jo fortælle andre om det......
Tit har jeg hørt om pædagogers tavse viden........
Tit har jeg ikke gjort noget ved det.....

Derfor starter jeg denne blog - med den ambitiøse titel : Viden om børn.

Jeg regner med at fortælle historier fra det virkelige liv - uden genkendelighed, for jeg må ikke bryde min tavshedspligt.
Jeg regner med at fortælle om teorier, tanker, refleksioner, succes og nederlag. Kort sagt : Jeg regner med at komme viden om i forhold til viden om børn.
Jeg håber at høre historier og tanker fra andre, der ligesom jeg holder af børn, også når de ikke bare stryger verden med hårene, men kæmper for at skabe et liv, med de midler de kender og behersker. Som udgangspunkt gør alle det bedste de kan - også voksne. Men nogen gange er vores værktøjskasse begrænset til en hammer og så der det jo ikke mærkeligt, at vi behandler alle problemer som søm.