Da børnene var små havde vi mange daglige trummerummer. Mange af dem var ved nærmere eftertanke hyggelige daglige trummerummer. Min kone og jeg var priviligerede. Vi havde ikke kørekort som alle andre. Jeg fik først et kørekort, da jeg blev 40 år. Så vi cyklede. For pokker, hvor vi cyklede. Mange gange bestemte ruter hjemmefra og til daginstitution.
En dag opdagede vi ved en tilfældighed, at der bag et trådhegn i en slags ingenmandsland tæt ved cykelstien lå en død kat. Vi fik nok lidt ondt af den i starten. Vi skulle se til den hver dag, når vi kørte forbi. Husk, vi skal se den døde kat, sagde børnene.
Vi fulgte den stilfærdige opløsning af kadaveret. Ind imellem bevægede pelsen sig, som om katten var levende og atter trak vejret. Det var når larverne udførte deres arbejde. Som tiden gik blev katten mindre og mindre. Efter en lang vinter var katten blevet til et udtørret kadaver med skelettet liggende til afblegning i forårssolen. Vi flyttede og har ikke set efter siden. Men det var dybt interessant for os at følge processen. Ikke fordi vi havde dybe drøftelser om døden. Vi nøjedes med oplevelsen. Og den fælles ublufærdige nysgerrighed, hvor vi ikke behøvede at slå øjnene ned i ærefrygt over for døden.
Gad vide om den er der endnu ?
Da jeg selv var barn, havde jeg ind i mellem nogle problemer med at tænke på døden. Den var jo også tæt på med min opvækst på plejehjem, hvor min far var forstander. De lukkede døre ind til kapellet, hvor de døde blev anbragt. Tankerne om den døde i kisten. Overvejelser over sjæl og spøgelser, og hvordan det hele slutter.
En dag havde min far ordnet have. Samlet en ordentlig bunke kvas og grene. Han fandt en død kat et sted i krattet. Kvas og grene satte han ild til. Kort efter smed han under mine store protester den døde kat på bålet. Jeg havde en forestilling om, at den skulle begraves. I stedet lå den nu der på bålet og forvandledes for mine øjne. I min indre følelsesverden var der en forbindelse til den døde kat, og det var meget smertefuldt at se den blive brændt. Pels. Øjne. Ører. Hale.
Jeg drømte om det om natten. I mange måneder. Jeg ville stadig ønske, vi havde begravet den kat i stedet, for jeg var ikke i nærheden af at være klar til den oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar