Det første af alting

Man skal leve hver dag, som om det er den sidste.

Hvis man er meget religiøs kan det betyde, at man bliver nødt til at være særdeles from, for at kunne opnå evig salighed.

Tror man ikke på det evige liv eller genfødslens forbandelser, kan det i stedet animere til at leve heftigt, egoistisk og festligt.

Eller overdrevent intensivt følende og socialt pågående. Eller et liv i angst og bæven fordi man er bange for at dø.

Vi kunne overveje i stedet at leve hver dag, som om det var den første. Tænk om man kunne opleve glæden ved alting som første gang. Den første gang jeg smagte karry. Sikken en oplevelse. Fiskefilet og pommes frites med remoulade. Det første kys. Den første gang jeg kørte knallert. Første gang jeg fattede divisionens kunst. De første skridt. De første ord. Mit første digt. Maleri. Første gang alene med bussen. Den første gang man søger og får et job.......

Ufatteligt mange førstegangsoplevelser som i intensitet aldrig kan overgås. Jeg har hørt, at eskimoerne i hvert fald tidligere fejrede hver gang et barn gjorde noget for første gang. Det første ord, de første skridt osv. Så afholdt man en fest "Det første af altings fest". Ikke dårligt...

Intensiteten kommer naturligvis også frem, når vi taler om første gang man bliver slået. Den første gang en kæreste slår op. Den første gang man lugter et råddent æg. Den første dårlige karakter i skolen. Den første gang man mister et menneske eller et dyr man virkelig holder af.

Ligegyldigt hvilket slagord, vi finder er der problemer. Lev som om det ene eller som om det andet. Hvilke værdier skal vi sigte efter at give videre til børnene i vores opdragelse - eller skulle vi kalde der dannelse ?

Dannelse og opdragelse handler om, hvilken personlighed, vi ønsker at fremme. Hvilke færdigheder anser vi for værdifulde ? Hvilket samfundssyn har vi ? Hvordan opfatter vi mennesker - altså hvad er det specifikt menneskelige ? Hvilke normer er de rette at leve efter ?

I vores tid er det svært at finde en facitliste, hvor vi kan hakke rigtigt og forkert af. Det er svært at finde en fælles vej med andre. Der er i befolkningen kæmpe forskelle på holdninger til helt elementære ting. Selv om retten til at slå og ydmyge sine børn er afskaffet for mange år siden er der rigtig mange, der stadig synes det er OK at bruge vold og straf i opdragelsen. 

Der er hele tiden diskussioner om de væsentlige værdier. Det  kan også handle om, hvor meget vi skal opdrage i forhold til at leve et liv som lønarbejder, der kan udføre højtkvalificerede funktioner i vort samfund i forhold til hvor meget vi skal opdrage til kreativitet, der medfører personlig glæde og udvikling. En ikke økonomisk baseret gevinst. Hurtigt kommer det fra sidelinjen : Jamen, vi har brug for kreativiteten af hensyn til konkurrenceevnen. Så blev den glæde ved livet, sansningerne og tænkningen ødelagt ved at blive spændt for cost-benefit-vognen.

Man skal leve sit liv som om.......? Som om hvad ?

Man skal måske leve sit liv som om det giver mening ? Som om man selv kan gøre en forskel på indholdet ? Som om man kan skabe glæde, trivsel, fryd, trivsel, oplevelser i sit liv.

Eller skab størst mulig overensstemmelse mellem det, du vil og det du gør. Det giver ro og harmoni i dit liv. Lær noget nyt hele tiden, fordi du skal være her altid. Glæd dig over livet, sansningerne og oplevelserne, som om det var sidste chance og ikke bare en trummerum.

Nogle gange kan man bedre finde sit værdimæssige grundlag ved at overveje, hvad man ikke synes er i orden. Sandemose har formuleret sin berømte Jantelov :

Jantelovens 10 bud:

1. Du skal ikke tro, du er noget.
2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
8. Du skal ikke le ad os.
9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.
11. Du tror måske ikke jeg ved noget om dig?

Hovsa, der var da 11 bud? Nå ja, der var noget med at bud 11 indgik i straffeloven. Et samfund har jo brug for straf for kunne fungere.

Man fristes til at formulere en positiv Jantelov. Det overlader jeg til læserne. Lidt respekt må man jo have !

Det interessante ved al pædagogisk tænkning, er at den hele tiden udvikler og forandrer sig. Spørgsmålet er, hvor meget vi som enkeltpersoner kan påvirke den overordnede udvikling, men personligt har jeg det udgangspunkt, at det skader da ikke at prøve. Det er vigtigt at holde gang i gryderne og koge noget suppe på vores hverdag og få indarbejdet refleksioner og overvejelser.

Grundlæggende er opdragelse og dannelse nogle processer, der sker på 2 måder : Ubevidst og ustyret, fordi børn lærer af det de ser, oplever og deltager i, hvad enten det er planlagt og overvejet eller ej.

Eller bevidst og kontrolleret, som en del af planlagte og styrede forløb, hvor man regner med at påvirkningerne kan få et mere eller mindre forudsigeligt resultat i børns udvikling.

Der er ca. 3 hovedveje man kan bevæge sig på : 

• Kontrollerende opdragelse - en autoritær form, hvor den voksne kender sandheden og vejen.
• Udviklingsstøttende opdragelse, hvor barnet indgår i en demokratisk relation, hvor parterne er ligeværdige (lige værdifulde), men den voksne har i kraft af sin viden og erfaring en forpligtelse til at støtte barnet på dets vej også gennem styring og kontrol afstemt efter barnets udvikling og modenhed.
• Laissez-faire-opdragelsen, hvor man ikke griber ind i barnets udvikling, men regner med at barnets iboende kræfter nok skal lede det på rette vej.

I en daglig praksis ser vi elementer fra alle tre kasser. Ikke mærkeligt, at vi kan være lidt forvirrede og børnene ligeså.

Måske skal vi leve hver dag som om det var den bedste, men at næste dag kan blive endnu bedre?

Hvis vi gider bruge lidt energi på refleksion og kommunikation vel at mærke.

Og ellers pragmatisk : Vi skal leve hver dag til den sidste. Men tænk, hvis vi på den yderste dag kan kigge tilbage på livet og sige : Det kan godt være, der var et par svipsere, men mit liv skal nu have 6 stjerner ud af 6.