Det er snart 30 år siden. Tiderne har skiftet. Og navnlig er Danmark blevet et mere multietnisk samfund. Dengang kunne man seriøst tale om, at en farveblyant var hudfarvet. Det var sådan en dansk griseraceagtig farve. Nu om dage skal man have en lidt større palet for at tale om hudfarve.
Vi var på indkøb. Min lille søn og jeg. Han sad i indkøbsvognen og fulgte med i mine indkøb og ikke mindst de andre mennesker, der gik rundt i supermarkedet. Han var godt i gang med at lære at tale. Nye ord og begreber hver dag. Ikke altid med lige stor sikkerhed, men mange ord og udtryk overgik fra passivt ordforråd eller fra en indre verden til et aktivt ordforråd, der blev afpasset med den øvrige verdens opfattelse af brug og betydning.
På denne særlige dag, som i virkeligheden ikke var noget særligt, sad han der i vognen. Jeg var i gang med at tjekke gulerøddernes kvalitet. Det er dumt at købe 2 kilo gulerødder til næsten ingen penge og så smide én ud pga. en alvorlig fejl i rodens anatomi.
Pludselig begyndte sønneke at spjætte med benene og pege et sted ud i butikken. Se, se, se, råbte han. GRØØØØN!
Han havde for første gang mødt et menneske, der ikke havde hudfarvet hud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar