I går var jeg i Jysk. I forsøg på at skaffe lindring til min ømme nakke, ville jeg købe en ny hovedpude. Jeg undersøgte hjemmefra, at åbningstiden var helt til kl. 19.00. Et blik på uret bekræftede, at det kunne nås - endda i god tid - også selv om min kone gerne ville med. Hun har jo en vis udrykningstid. Det har jeg lært at leve med eftersom det ikke kan laves om. Så efter den obligatoriske ventetid kunne mit spontane indfald gennemføres.
Vi drog ud i verden, og nåede frem i god ro og orden. Klokken var 25 minutter i lukketid. Den sædvanlige udstilling uden for butikken var stort set væk En mand kørte et læs stole ind ad døren og fik sagt et hej undervejs. Vi kom ind og mødtes af en mindre labyrint af ting og sager, der barrikaderede adgangen til mange af de ting, vi gerne ville kigge på. Efter diverse gymnastiske øvelser, hvor jeg ikke fik lejlighed til at glemme mine ryg- og nakkesmerter, fandt vi puden. Og selvfølgelig et par andre genstande, vi ikke havde på indkøbslisten. Det er jo en del af gamet. Fristelserne til at købe dimser og dippedutter og billige tilbud på uundværlige lagner og en skridsikker måtte, vi åbenbart altid har manglet. Vi tog også en ekstra runde i butikken. Min kone var lidt stresset og pressede på, for det kunne tydeligt fornemmes, at de unge mennesker havde travlt med at lukke og slukke. Selv om den ene sagde, at nu skulle vi jo endelig sige til, hvis osv......
12 minutter i lukketid begav vi os mod kassen. Vi måtte kæmpe os igennem massive lagre af møbler og vogne og andre vragdele fra udelivet omkring Jysk. Meget måtte flyttes til side. Skubbes. Løftes. Vi nåede kassen og slap på mirakuløs vis ud 5-i-luk.
En fascinerende oplevelse, der får mig til at tænke på dagens Danmarks daginstitutioner. Hvordan gør man der ved lukketid? Hvordan føles det at være barn og sidde omgivet af stole, der er stillet op på bordene, mens pædagogerne farer rundt og fejer og rydder op, så de kan gå, når de ikke længere får penge for at være på arbejde? Hvordan føles det at være mor, der kommer 10 minutter i lukketid? Alle andre børn er hentet. Alt bærer præg af lukkeprocesser, der leder tanken hen mod effektiv rengøring som et moderne staldanlæg i et effektivt landbrug.
I pædagogverdenen kæmper vi ofte for at få tildelt den nødvendige tid til arbejdet. F.eks. tid til registrering af det pædagogiske arbejde. Tid til mødevirksomhed. Tid til pauser. Tid til forberedelse af det pædagogiske arbejde. Det er jo ikke noget, der lige dumper ned fra himlen, det vi går og laver. Det kræver ide, planlægning, indkøb, uddelegering, udførelse og evaluering.
Forberedelse er en nødvendighed.
Vi burde også indføre et begreb, der hedder "efterberedelse" og sørge for efterberedelsestid, så den tid, der er åbningstid reelt indeholder mulighed for anstændig behandling af børn og forældre.
Men det er måske for meget at forlange?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar