Du er for sindsyg!

Super super super super super super super.

Superfedt. Supercool. Supersejt. Superdejligt.

Supermand. SuperMario. Superbrugsen. Superbenzin.

Der er supermange ord med super.

Og for tiden er "super" et af disse in-udtryk, som bliver brugt hele tiden. Måske er det kun der, hvor jeg opholder mig. Jeg hører, det bliver brugt som en hurtig rosende kommentar. 

Jeg har skrevet en tekst. Super.

Jeg har købt ind til i morgen. Super.

Og som ros til børn hedder det ind i mellem : Det er bare super. Her må "bare" vist betyde "udelukkende" eller aldeles.

Ordet super bliver på to måder brugt som forstærkning.

1. Som indlæringspsykologisk begreb. Her bruges ordet som belønning eller forstærker i forbindelse med stimulus i håb om at forbedre responsen i den retning man ønsker.

2. Som sproglig forstærkning.Det kan bruges både alene og som præfiks. Det kommer af latin og betyder egentlig over, så noget supergodt er mere end godt eller overgodt. Ligesom superfedt og overfedt. På græsk hedder det hyper. Det bruges på samme måde, men der er vist forskel på at være superaktiv og hyperaktiv? Overaktiv er vist noget helt tredje.

Vores sprog er fuldt af udtryk, som angiver hvilken klasse vi kommer fra, selvom klassekampen er aflyst. Samtidig er der mange udtryk, som man kan kalde generationssprog. Det er vist superklogt at undgå at være alt for ung med de unge ved at bruge de unges udtryk. Jeg går i hvert fald ikke og synes noget er nice. Det lyder megaklamt i mine ører. Det er bedre at finde et herrelækkert udtryk, som ikke er alt for skide fucking nederen. Sidste ord har en særlig utilsigtet komisk effekt på fynsk, hvor det udtales "negeren". I min generation er noget rigtig, rigtig godt eller virkelig godt. Måske er det enormt godt eller smaddergodt, hvis det altså ikke lige er møgirriterende. Det lyder bare så gammeldags. Det er bare totalt outdated. Den slags udtryk er det ikke fedt at bruge. De er bare totalt yt. 

Men jeg kan blive stjernetosset, når jeg hører udtryk som, du er for sindssyg. Det er ikke topdollar.

Problemet med at bruge det samme udtryk igen og igen er, at det efterhånden mister værdi. Eller måske kommer til at betyde det modsatte. Efterhånden er det vist blevet sådan, at når noget er meget godt, er det ikke noget særligt

Det er blevet meget moderne at bruge positive ord ironisk. Når nogen siger flot og har et særligt let hånligt smil på, ja så ved vi godt at det var noget lort, at vi spildte saltet eller vælter alle skakbrikkerne. Og så kan vi jo altid forstærke underkendelsen ved at spørge : Er det noget du har gået til?

I mange pædagogiske systemer anvender man ord og vendinger som forstærkninger. Særligt mange amerikanske systemer er fuldstændigt proppet med den slags. Det virker stadig en smule fremmed på os danskere, hvor den positivistiske og behavioristiske psykologi og pædagogik ikke er slået an i ren form, skønt den trives i bedste velgående som pædagogiske muligheder i en bredspektret vifte af pædagogiske praktikker.

Men det er da super, at sproget hele tiden forandrer sig, så vi skal tænke over betydningen. Er det f.eks. ikke interessant at når nogen siger at noget er lidt godt kan det betyde, at det er pragtfuldt, ja helt fantastisk. Hvilket minder mig om en af Bubbers udsendelser i TV, hvor han er ude at undersøge Danmark. Den side af Danmark, som ikke ligger lige i mainstream. Hver gang Bubber fik svar på et af sine spørgsmål, kommenterede han det med et FANTASTISK! Men han er jo også københavner. Jyden ville nok have sagt at det var OK eller ikke så ringe endda!

Det er en megatrøst for mig at vide, at den generation, der nu lytter med undren og en vis grad af foragt til mine sproglige udgydelser, med sikkerhed selv vil blive ramt af generationssprogets boomerang.

Indtil da:  Hav det for vildt, for livet er bare for sindsygt! See you later alligator. Og så kan du lære det!