torsdag den 19. juli 2012

Smertelindring for viderekomne

Tag nu noget tøj på, du fryser jo !
- Nej jeg gør ikke.

Selv står jeg med stor dynejakke på. Den 9-årige dreng løber rundt udenfor i kortærmet t-shirt. Vejret er i den afdeling, hvor danskerne skutter sig, hellere vil holde sig indendøre og som sædvanlig brokker sig over det danske vejr, mens de undrer sig over al den snak om klimaforandringer. Gid varmen dog snart ville ramme os lidt hårdere.

Jeg ved ikke om drengen fryser. Hvad  er det egentligt at fryse?
I sommer var drengen i vandet ved stranden. Vandet var koldt. Meget koldt. Han kunne have været i vandet i en halv time uden at reagere. Men jeg tvang ham op af vandet efter kort tid. Der gik nogle minutter, så begyndte han at ryste over hele kroppen. Af kulde. Så var vi enige. Han frøs.
Jeg har mødt drengen mange gange. Nogle gange heder han Ronnie eller Brian, men han kan også hedde  Anton og Frederik. Han findes i alle aldre.

Han er et barn, der er i vanskeligheder. Det har han altid været. Hans mor har ikke haft overskud til at dække hans primære behov for mad, tryghed, omsorg, nærvær, relation, smil, kiggen i øjnene, efterligning af pludrelyde, små nus på kinden, bleskift i tide og alt det andet, der ellers karakteriserer den grænseløse kærlighed, de fleste mødre overøser deres børn med.
Faderen er fraværende. I bedste fald. Ellers tilstedeværende. Ofte voldelig. Misbruger ligesom mor.

Måske er drengen skadet på andet end sin følelsesmæssige og sociale udvikling. Han er i hvert fald ikke i stand til at færdes trygt i verden med en forventning om, at den vil ham noget godt. Altid på vagt. Hellere kontrollere verden end lade sig kontrollere af den! Så kan man dæmpe den evige angst, der brænder i kroppen. Måske har stofferne eller alkoholen påvirket hjernen allerede inden fødslen. Det er et broget billede, man kan male af denne dreng.

Men han fryser ikke. Det har han ret i. Han kan simpelt hen ikke mærke det. Så han har ret. At fryse er vel en form for følelse. Noget personligt. Det er noget helt andet, hvis vi taler om at blive afkølet. Eller at blive underafkølet. Så er vi ovre i et fysiologisk faktum, som ikke kan diskuteres. Det er ikke sundt for kroppen at blive afkølet for meget og for længe. Vi er pattedyr. Konstrueret gennem evolutionen til at opretholde en kropstemperatur på ca. 37 grader celsius. Vores krop kæmper med at varme op eller afkøle efter behov.

Men han fryser ikke.
Han har i det hele taget meget svært ved at mærke sin krop. Det er som om, der er en barriere, der forhindrer kontakt med kroppen.
På samme måde er der en barriere, der forhindrer kontakt med følelserne. Ofte er de simpelt hen for smertefulde. Så bliver de kapslet inde. Afskærmet. Fortrængt. Lukket ude. Eller inde.

Han er på mange måder ude af stand til at være i kontakt med sig selv. Så vi er ikke forbavsede over, at han har det svært med kontakten med andre mennesker. Ud over at de forekommer ham fjendtlige og farlige, er han jo netop ikke i stand til at sætte sig i deres sted. Forstå deres følelser og motiver, tanker og handlinger.

Når han skal mærke sin krop foregår det ofte på en voldsom måde. Det skal helst være en slåskamp med andre drenge for sjovt eller alvor. Begge dele gælder. Han har svært ved at lade sig berøre blidt og kærligt. Han kan ikke sidde stille og bare tage imod. Han er nødt til at få et ordentligt hårdt kram for at kunne klare det. Han kan lide den tunge fornemmelse af en krop, der ligger på ham. Men blidhed og nærvær skræmmer ham. Han har ikke lært det dengang i den tidligste barndom.

Derfor er det også svært for ham at klare massage. Det skal være hårdt. Han kan vænne sig til at bruge mere og mere tid, hvis han er tryg i situationen. Derfor dur det heller ikke, at det er andre børn, der masserer. det skal være en kyndig, myndig og kærlig voksen med en god relation til ham.

Drengen har det svært. Splittet i atomer, hvor delene ikke hænger sammen. Krop og følelser lever hver deres liv. Bevidstheden omfatter ikke erkendelsen af følelser og behov.

Vi andre har en klar opfattelse af, at vi er dem vi er. Jeg er en person. Jeg er oven i købet den samme person uanset, hvor meget jeg har forandret mig. Jeg er blevet ældre og har ændret holdning til mange ting. Men jeg er stadig mig. Min identitet hænger sammen.

Sådan tror jeg ikke, det er for denne dreng.

Hvis han får en chance for at komme i hænderne på professionelle, kompetente mennesker, der kan deres fag, opstår der hen ad vejen mere og mere perioder med kontakt mellem drengens atomiserede og indkapslede smerter.

Denne frigivelse af smerte er meget pinefuld. Kan føre til forsøg på kontrol med kroppen ved at påføre fysisk smerte. Denne smerte kan overdøve den endnu værre følelsesmæssige smerte, der vælter op som dæmoner fra en grotte.

Nej, han fryser ikke.
Men han er kold og trænger til varme. Han ved det bare ikke selv. Han tør ikke vide det.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar