Din fordærvede knægt!

13 år. Jeg havde tiltusket mig nogle cigaretter, som jeg havde lagt i min kommodeskuffe. Mit værelse var lille. Et aflangt rum med plads til en seng langs den ene væg og et skrivebord op af den anden væg. Ved siden af skrivebordet den famøse kommode, der var det eneste, jeg havde fra min  fordrukne morfar, som jeg aldrig har set. Han var ligkistesnedker, men kunne også præstere andet møblement. Det var vist mest min mormor, der stod for alting. Hun syede for folk. Historien går, at min morfar ofte i sin brandert gik op på loftet medbringende et stykke tovværk. "Nå, nu hænger han sig nok igen", sagde mormor.

Det var rimeligt begrænset, hvilke muligheder jeg havde for privatliv og hemmeligheder. Min mor ryddede af og til med martyrmine op på mit værelse. Jeg har hende mistænkt for at nyde denne mulighed for kontrol med mit liv. Jeg havde et sted, jeg kunne gemme små hemmelige kærestebreve og andre skatte. Jeg havde erhvervet en globus. Den var sat sammen af 2 halve metalskåle, som kunne skrues fra hinanden. I Jordens indre kunne ord og skatte holdes hemmelige. Jeg var altid meget omhyggelig med at få landmasserne sat rigtigt sammen igen. Desværre var adskillelsen og den efterfølgende samling af jordkloden en rimeligt omstændelig operation, som kun kunne udføres, når jeg kunne være sikker på at være alene og uforstyrret i længere tid. Heraf ofte en trang til at være længe oppe om natten, mens resten af familien sov.

Men cigaretterne var ikke blevet gemt der. I stedet i kommodeskuffen under nogle papirer. Af en eller anden grund havde min mor haft trang til at gennemsøge min celle for ulovlige stoffer. Jeg synes ellers ikke, jeg var specielt forbryderisk, men det var måske med tanke om forebyggelsens fortrin frem for helbredelsen.

Afsløret blev det. 7 cigaretter. Sagen blev overdraget til min far som med streng mine påtog sig forhøret. "Hvad er nu det for noget ? Ryger du ? Hvor kommer de fra?"

Det røg ud af munden på mig. Uden omtanke, men med teenagerens dybfølte indignation. "Hvad rager det jer! Hvorfor roder I i mine ting ?" Jeg tror, der røg adskilligt mere ud, men inden jeg havde set mig om, stod jeg med en lammende smerte på min ene kind. Min far havde givet mig en ordentlig lussing, der rystede mig godt og grundigt. Uden varsel reagerede jeg ved at slå igen. Ikke en lussing - næh i stedet et ordentligt hug til min fars mellemgulv, der fik ham til at synke sammen og sætte sig på sengen. Da han sad sammenkrøbet med arme og hænder på sin mave, hvæsede det ud af munden på ham . "Din fordærvede knægt!"

Han forlod hurtigt mit værelse. Det var sidste gang han slog mig. Vi talte aldrig om det. Nu er han død.