Pølsesnak

Folk har i den seneste tid været ekstremt venlige mod mig, når jeg var ude at køre i min nyerhvervede bil. De har blinket til mig igen og igen, når jeg mødte dem. Min søn gjorde mig opmærksom på, at det nok var, fordi den ene´forlygte ikke virkede.

Han havde jo nok ret. Min gamle bil var knap så fancy, så der ville jeg bare have købt en H4 autopære, og selv skiftet den med det samme. Men den nye bil kræver jo nærmest en uddannelse som astronaut, hvis man skal foretage et simpelt indgreb. Heldigvis er der stadig garanti, så jeg kørte til forhandleren. Klokken var ca ti i tolv.

Formanden så næsten forskrækket ud."Det er jo lige ved at være frokost", sagde han. Heldigvis lykkedes det ham at få Henrik til at komme ud og montere den famøse pære. Henrik var nok lavest rangerende mand i hierakiet, der var ledig på dette næsten hellige tidspunkt. Var jeg kommet blot et minut senere, var jeg nok blevet henvist til at komme igen en anden dag eller evt vente 30-45 minutter.

Jeg kom til at tænke på min hverdag i det pædagogiske arbejde. Det er sjældent,vi holder en regulær pause, skønt vi har ret til 29 minutter, hvis det er muligt - og uden at forlade stedet. For tiden er der folk, der pønser på at fratage offentligt ansatte retten til at holde pause i arbejdstiden. Jeg ser for mig en fremtid, hvor jeg endelig kan få pause. Desværre må jeg så som mekanikerne sige : Jeg kan ikke hjælpe dig nu. Jeg har pause. Kom tilbage, når pausen er forbi.

Hvis pausen ikke kan holdes, bliver det jo til overarbejde, der skal afspadseres. Sikke regnskaber, vi kan komme ud for. 

Det er spændende, om det endelig kan lykkes at få reduceret arbejdet med mennesker til industriel produktion, hvor børnene på produktionslinjen kan sættes på pause eller blot overgå til en anden produktionsenhed i form af en voksen arbejder.

Så har vi da omsider nået den endegyldige pædagogiske pølsemaskine, hvor vi putter børn ind i den ene ende og ved hjælp af geniale pædagogiske instrumenter sikrer børnene udvikling på alle udviklingsområder og - voilá - ud af den anden ende kommer veltilpassede unge mennesker med tilstrækkelig dannelse til at leve i det industrisamfund, vi for længst er kommet forbi.

God frokost !