Oplevelser i et supermarked

 Det kan være hyggeligt at købe ind. Jeg opsøger som regel et mindre discountsupermarked og springer de store centre over. De store butikker giver mig altid en snert af Svantepanik.

"Selv i en ganske almindelig butik
rammes jeg ofte af skræk og panik
Men når jeg går ind i et stormagasin
kræver det mer' end min selvdisciplin" 

Men som sagt, det kan være hyggeligt at købe ind. Jeg har en hemmelig glæde ved at gå og kigge på varerne. Planlægge madlavningen. De der borde med tilbudsvarer har også en sær tiltrækningskraft. Der ligger mange ting, man kunne få brug for, og hvor er de billige, og gode tilbud er der nok af. Jeg tror, der ligger et stort besparelsespotentiale for vores husholdning. Men det er altså hyggeligt at kigge på.

Og så de andre mennesker. Ind imellem folk man kender og en lille sludder. Ind i mellem veksler man ord med totalt fremmede. Oftest studerer man folks kurve og vogne for at se, om der er et godt tilbud, man er gået glip af, eller om der er en, der spiser usundt, så man kan forstå skabelsen af den voluminøse krop, man møder. Eller afspejler øjnene og ansigtet kombineret med indkøbsvognen, at der er en potentiel alkoholiker på indkøb? 3 flasker billig æblepullimut, en pakke rugbrød og en leverposteg.

I supermarkedet er de sociale spilleregler sådan, at man ikke taler sammen. Normalt. Man kigger ikke for meget på hinanden. Man blander sig ikke i de andres indkøb. Eller i det de taler med hinanden om, hvis de er flere.

Folk, der kender mig ved, jeg er pædagog. Men ellers tror jeg ikke, man kan se det på mig. Måske andre pædagoger kan se det ? Jeg bilder mig i hvert fald ind, at jeg kan se på folk, at de arbejder med menneskelig relationer. Vi, der gør det, har en særlig måde at scanne vores omgivelser på. En særlig måde at registrere store mængder data og vælge med omhu, hvilke stimuli vi skal respondere på. Der opstår let og hurtigt med et blik en særlig kontakt til et barn. Måske møder den ensomme sit første smil på denne dag eller i denne uge. 

Jeg faldt en dag i snak med en lettere forhutlet fyr. Hvad vi snakkede om, har jeg glemt. Hvad jeg ikke glemmer er hans afskedssalut : Tak, fordi du ville snakke med mig. Du er den første, jeg har snakket med i over 3 måneder.

Alle kender den hjerteskærende lyd af et barn, der græder, så det høres i hele butikken. Tit ser man et lille barn siddende i indkøbsvognen med ønsker om at røre ved alt, smage på alt og først og fremmest have kontakt til mor eller far eller begge. Og så lige i ulvetimen, hvor alt skal gå stærkt, alle er trætte, alle er sultne, alle vil hjem. Der er ikke lang vej til misstemning hos den eller de voksne. Tonen skærpes. Et nej bliver utilsigtet skarpt. Fokus er på opgaven at få købt ind i en fart. Barnet føler sig overset. Barnet vil have opmærksomhed. Mad. Omsorg. Nærvær.

Barnet græder.

Her træder pædagogen ofte til. Vi er jo ikke på arbejde. Vi forstår de sociale spilleregler med ikke at blande os. Men giv os chancen for at få øjenkontakt med den lille, der sidder i indkøbsvognen. Fastholdelse af øjenkontakt. Et lille, næsten umærkeligt smil sendt i barnets retning. Barnet stopper gråden, smiler. Rokker måske lidt og spjætter med benene. Så længe kontakten er der, græder barnet ikke. Nogle gange er det lige det, der skal til for at få barnet ud af sin selvsvingsagtige måde at give udtryk for følelser og behov. Nogle gange vender far og mor tilbage til vognen med nærkontakt, smil og omsorg. Nogle gange fortsætter gråden kort efter.

Det er svært ikke at lave pædagogisk analyse i sin fritid. Overalt, hvor man kommer. Familiefester og andet samvær er et kapitel for sig, så det vil jeg ikke skrive om. I hvert fald ikke nu.

Men det at være pædagog er en livsstil. Man har altid værktøjet med sig. Og somme tider åbner vi værktøjskassen en lille smule, som gartneren, der ikke kan lade være med at bukke sig ned og fjerne et stykke ukrudt, mens han står inde i naboens have og snakker med ham.

Eller som vores datter, der er nået et langt stykke i uddannelsen til konditor. Jeg havde købt en stjernedyr othellolagkage, da hun kom på besøg. Hun kastede et kritisk blik på den og sagde :

Det er godt nok noget sjusk !

Men lad der ikke gå kage i det.