Jeg er glad for, du ikke har solbriller på, sagde han til mig.
Det var en skøn dag. En af de første rigtige forårsdage, hvor man næsten tror, det er sommer. Vi sad udenfor og var ved at lave mad på vores bålkomfur. De fleste af de andre drenge løb og legede rundt omkring os. Der var vel 7 af dem. Mellem 7 og 10 år gamle.
Skøn stemning. Forskellige lege. Lidt slåskamp for sjovt. Boldspil. Klatrestativet.
Drengene havde fungeret dårligt, der hvor de kom fra. Vrede, vold, aggression, flugt, dårlig forståelse af egne følelser og behov, you name it.
Mærkeligt at sidde og slappe af på den måde og observere disse uønskede børn.
"Jeg er glad for, du ikke har solbriller på", sagde han.
Min kollega sad ved siden af os på bænken. Han havde solbriller på. Han kan ikke tåle det pragtfulde sommerlys her i pollensæsonen.
Vi kom til at tale om drengens kompetence. At være en dreng, som er defineret som et barn i vanskeligheder, som et barn, der fungerer dårligt og så kunne formulere sig sådan. Positivt.
Han kunne også have sagt : Jeg kan ikke lide, når du har solbriller på. Det ville i sig selv være fantastisk. Men tænk en gang at kunne vende den rundt og finde og skabe den formulering. Jeg er glad for, du ikke har solbriller på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar