Professionelt uforskammet ?

 Axel er meget vred. Han græder højt og sparker til en spand, så det flyver i øst og vest. Hanne, der er pædagog, går ned på hug og tager nænsomt Axel om skulderen. Med et professionelt næsten umærkeligt tag får hun drejet Axel, så han kommer helt ind og næsten sidder på hendes skød og bliver tæt favnet af hendes krop.

Axels gråd bliver lidt mindre, men han har svært ved at sige noget. Hanne prøver at spørge Axel, hvad der skete. Axel bliver vred igen og råber højt og græder. Han er helt tydeligt stadig i affekt og kan ikke kommunikere. Han spytter i retning af Jens. Hanne krammer Axel fast, men kærligt, så han bliver siddende.

Hans, der også er pædagog, kommer stille og roligt hen til Axel og Hanne.

- Hvad sker der Hanne ?

- Jeg tænker at Axel er vred nu, fordi Jens har taget hans skovl.

- Jeg tror, du har ret. Og så har han haft en morgen, hvor de havde meget travlt derhjemme. De sov for længe og skulle skynde sig ud af døren.

- Har han fået morgenmad ?

- Ja, det fik han, da han kom. Men hvad kan vi gøre for at hjælpe ham ?

- Jeg tror Axel gerne vil lege med Jens. Jeg tror også Jens gerne vil lege med Axel.

- Hvad siger du Axel? Vil du gerne lege med Jens ?

- Ja, men det er bare så irriterende, at han tar min skovl.

Sådan kunne man blive ved. Axel får det rart igen. Der kommer en god dialog med Jens, som egentlig gerne vil lege med Axel.

Axel er meget vred i situationen. Det kan være næsten umuligt at kommunikere med børn og andet godtfolk, når adrenalinen kører rundt. Der er ikke ører at høre med, øjne at se med og fra munden kommer ofte kun vredesudbrud, grimme ord og udtryk og gråd i sireneagtigt lydtryk.

For voksne kan den situation være virkelig stressende. Man bliver presset af barnets gråd. Barnets voldelige udtryksform får den voksne til at ønske kontrol med situationen. Stort set alt, hvad barnet foretager sig er ikke-OK i normal kommunikation og samvær. Følelserne er i den afdeling, der ofte er mere eller mindre forbudt og vold er en ikke-acceptabel kommunikationsform.

Der er stor risiko for, at den voksnes ønske om kontrol med Axel betyder, at hun må holde fast i Axel. Der er risiko for, at Axel ikke føler sig forstået, fordi de voksne reagerer på hans udtryksformer på en tydeligt negativ måde. Moraliserende f.eks. "Du ved godt, man ikke må slå!" eller identitetsskabende negativt. "Nu er det altså nok. Du må holde op med at slå. Det er tredje gang i dag og du gjorde det også i går!". Eller trusler. "Hvis du ikke holder op får du en time-out på bænken!"

Der er kort sagt stor risiko for, at den konflikt Axel oplever giver nye konflikter. Han vil ikke føle sig forstået. Hans handlemønster vil ikke udvikle sig i den retning, vi gerne vil have. Han udvider ikke sin forståelse af egne følelser og behov. Han udvikler ikke sin empati. 

Her vil jeg pege på den mulighed, der opstår i min lille historie. Hans og Hanne begynder en dialog med hinanden hen over hovedet på Axel. Dialogen er bevidst. De har sikkert prøvet det før, og de kender hinanden godt. I virkeligheden kan de komme langt videre omkring end her i mit lille eksempel.

Hans og Hanne prøver ikke at være respektløse og uforskammede. Normalt er det jo ikke socialt OK at tale hen over hovedet på andre mennesker. Det opfattes som et rimeligt groft brud på god tone. Den det går ud over kan føle sig overset, ydmyget og alt muligt andet i situationen. Det er ikke det, der er meningen for Hans og Hanne.

Deres dialog hen over hovedet får Axel til at lytte. Trykket på ham lettes, fordi han ikke bliver skældt ud eller på anden måde presset. Samtidig kommer der en distance til begivenhederne i og med, at dialogen mellem Hans og Hanne foregår i tredje person. Så du bliver til han. Hans og Hanne udtrykker sig på en måde, der viser at de kan forstå Axel. Han føler sig mødt og anerkendt, som det hedder på nudansk. Han bliver lidt nysgerrig på, hvad de siger. Teknikken minder lidt om supervision, hvor der ofte er et reflekterende team, der kan tale "hen over hovedet" på den, der superviseres. 

Nogle gange kan teknikken give barnet mere indsigt i  handlemuligheder og forståelsesrammer. Der tilbydes tolkninger.

Og så skal man ikke se bort fra, at de voksne, der har dialogen hen over hovedet på barnet også lærer noget i processen. Man tilbyder jo netop her hinanden tolkningsmuligheder og kan tale direkte om handlemuligheder. F.eks. "Tror du det vil være godt for Axel, hvis........?"

Teknikken kan udvikles og forfines. Jeg anbefaler den i situationer, hvor dialogen går i hårdknude. Hvor de voksne har brug for dialog om handlemuligheder. Men det kræver en høj etisk standard. Metoden kan blive manipulerende, undertrykkende, ydmygende osv. hvis man ikke møder barnet med det udgangspunkt, at han gerne vil løse problemer og at han gør sit bedste. Han gør, hvad han har lært. Han gør, hvad han kan. Gennem "hen-over-hovedet-dialogen" kan vi tilbyde nye handlemuligheder eller skabe hul igennem, så barnet selv kan være med til at formulere løsningsforslag.

Så ind imellem er det OK at være uforskammet og tale hen over hovedet. Når bare det er professionelt og etisk velovervejet.